Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fuldmægtig til uddannelsesjura i Uddannelse og Studerende

I Uddannelse og Studerende på Det Humanistiske Fakultet er løsningen af studieadministrative opgaver og forankringen af studieadministrative processer baseret på et uddannelsesjuridisk grundlag. 
 
Vi søger en fuldmægtig til at løse en række juridiske opgaver inden for uddannelsesområdet, herunder juridisk sagsbehandling og vurdering af juridiske spørgsmål i øvrige uddannelsesmæssige sammenhænge. Du kommer til at indgå i et team med 3 andre medarbejdere. Opgaveløsningen foregår i tæt samarbejde med institutterne og det centrale KU, ligesom der indgår studenterkontakt i forbindelse med behandlingen af klage- og dispensationssager fra studerende. Du må derfor have gode relationelle evner og en interesse i at opbygge samarbejdsflader på tværs af organisationen, samt en god forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation.  
 
Uddannelse og Studerende på Det Humanistiske Fakultet understøtter studienævn og institutter på uddannelsesområdet; varetager optaget af kandidatstuderende til fakultetet, samt studerende til Åbent Universitet. Herudover sekretariatsbetjener afdelingen interne arbejds- og følgegrupper i uddannelsesmæssige forhold, ligesom vi yder ledelsesbetjening af dekanatet og repræsenterer fakultetet i Københavns Universitets universitetsbrede udvalg på uddannelsesområdet. Vi er 32 medarbejdere i Uddannelse & Studerende.  
 
Ansættelse senest per 1. maj. 
 
Om opgaverne 
 
      Vi forventer, at opgaverne falder inden for: 

  • Sagsbehandling af klagesager fra studerende 
  • Sagsbehandling af dispensationsansøgninger fra studerende 
  • Rådgivning af - og sparring med - institutterne i juridiske spørgsmål 
  • Sparring om juridiske uddannelsesspørgsmål på tværs af KU 
  • Udarbejdelse og bidrag til høringssvar inden for uddannelsesjura 
  • Ledelsesbetjening af dekanatet og vurdering i juridiske spørgsmål. 
Dine kompetencer og kvalifikationer 
  • Kandidatuddannelse i jura, statskundskab, uddannelsesvidenskab eller lignende 
  • Erfaring med juridisk sagsbehandling på uddannelsesområdet 
  • Gode skriftlige formidlingsevner på dansk og engelsk  
  • Kendskab til universitetsverdenen og arbejdet i en politisk styret organisation 
  • Struktureret arbejdsform og evnen til at dokumentere, nuancere og formidle overblik med udgangspunkt i tal og fakta. 
Vi tilbyder   
  • En spændende, ansvarsfuld og udviklende stilling med tempo 
  • Engagerede og gode kolleger med humor 
  • Et udviklingsorienteret og godt socialt arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangstone 
  • Et arbejdssted tæt på de studerende i et sprudlende og arkitektonisk smukt campusmiljø. 
Ansættelsesforhold  

Ansættelsen sker som fuldmægtig i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten.   
Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt. Der vil være mulighed for indplacering eller forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Vi har flekstid.  
 
Spørgsmål til stillingen kan rettes til sektionschef Hedvig Gyde Thomsen, hgt@hum.ku.dk, 28753898.   
 
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.  
 
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget), senest 11. marts 2018. Samtaler vil foregå i uge 11 og 12.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her