Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fuldmægtige til udbuds- og entreprisesektionen i FES

Vil du være vores nye fuldmægtig i Juridisk Afdeling i Udbuds- og Entreprisesektionen, hvor du vil få et stort ansvar og indgå i et stærkt fagligt netværk både i Forsvarsministeriets koncern - Så er det dig vi har brug for i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring!

Om os

Juridisk Afdeling består af to sektioner: Jura- og Policysektionen og Udbuds- og Entreprisesektionen. Juridisk Afdeling er Ejendomsstyrelsens juridiske samt udbuds- og indkøbsfaglige kompetencecenter, der besidder juridisk og kommerciel indsigt inden for primært udbuds-, kontrakt- og entrepriseret. Desuden beskæftiger afdelingen sig med andre juridiske områder, herunder miljøret samt erstatnings- og forsikringsret. Afdelingen får løbende nye juridiske områder tilført.

Arbejdet i Juridisk Afdeling fokuserer primært på fire områder:

- Gennemfører udbud af varer, tjenesteydelser samt bygge- og anlægsopgaver indenfor hele styrelsens område?
- Kontraktfortolkning af styrelsens indgåede aftaler samt bistand i forbindelse med tvister.
- Varetager policyopgaver i tilknytning til indkøb - fastlægge bestemmelser og processer for den samlede indkøbs- og udbudsvirksomhed, herunder inkorporering af dataforordning.
- Yder juridisk rådgivning til alle styrelsens øvrige afdelinger.

Juridisk Afdeling består af 17 medarbejdere - primært uddannet cand.jur eller cand.merc.jur.
Vi lægger vægt på høj faglighed, professionelle løsninger og samarbejde såvel på tværs i afdelingen som i hele styrelsen. Vi er en dynamisk afdeling, som lægger stor vægt på, at alle får lov til at udvikle sig og afprøve kræfter med både forskellige typer juridiske opgaver og problemstillinger samt opgaver med varierende kompleksitet.

Om stillingen

Din primære opgave som fuldmægtig i Udbuds- og Entreprisesektionen vil være at tilrettelægge og gennemføre udbud af varer, tjenesteydelser samt bygge- og anlægsopgaver i samarbejde med organisationens øvrige afdelinger.

Du vil få ansvaret for at sikre, at styrelsens udbud gennemføres i overensstemmelse med Udbudsloven og EU-direktiver, samt at udbuddene sikrer optimale og effektive indkøb.

Du vil som fuldmægtig i Udbuds- og Entreprisesektionen endvidere skulle yde juridisk bistand til styrelsens medarbejdere inden for bl.a. entrepriseret og kontraktsret samt bidrage ved udarbejdelse af strategier, rapporter og notater til ledelsen.

Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau som f.eks. cand.jur. eller cand.merc.jur. og gerne erfaring med udbuds- og entrepriseret.

Du er analytisk og arbejder struktureret og målrettet med udbud i overensstemmelse med udbudsplaner – såvel selvstændigt som en del af et team.
Du har stærke analytiske evner, og du formulerer dig præcist og korrekt, både skriftligt og mundtligt.

Det falder naturligt for dig at vise mod og gå foran i løsningen af opgaver, og du kommer med konstruktive forlag til løsning af problemstillinger.

Vi forventer, at du bidrager til det gode samarbejde og kender til vigtigheden af at løfte i flok.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten, basistrin 4-8 afhængig af din anciennitet. samt et anciennitetsafhængigt rådighedstillæg. Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for at forhandle tillæg afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.


Som ansat i Forsvarsministeriets Koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.


Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Udbudsafdelingen, kon-torchef Senita Vaizovic på telefon +45 72 31 42 26.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Anne Rud Mørup Lehmann på telefon +45 72 10 09 69.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Ansøgningsfrist er onsdag den 14. februar 2018, men ansættelsessamtaler afholdes løbende, når ansøgninger modtages.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES)
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet ved at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Opgaverne omfatter; facility management, nybyggeri, vedligehold, miljø- og energiopgaver samt naturpleje – og udføres overvejende via eksterne leverandører.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tje-nestesteder over hele landet. Vi har i alt 860 etablissementer spredt ud over hele Danmark.
Ejendomsstyrelsen er overvejende en civil arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfæl-lesskaber. Styrelsen har ejendomsdriften i centrum: Både i opgaveløsningen med vores kunder og i forhold til kompetenceudvikling af vore medarbejdere.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har et samlet budget på ca. 1,8 mia. kr., 2,4 mio. m2 be-byggelse i vores portefølje, et samlet øvelsesareal på ca. 36.000 hektar og vi beskæftiger ca. 750 medarbejdere.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her