Fuldtidsansatte til Entreprenørvirksomheden

Til materialegården i Sakskøbing søger vi to nye medarbejdere.
 
Én medarbejder, som har lyst til at arbejde med belægningsopgaver og mindre anlægsopgaver, og som har erfaring med:
 

  • Reparation og vedligeholdelse af flise- og stenbelægninger
  • Flise- og kantstensarbejde og kørsel med mindre anlægsmaskiner
 
Derudover kørekort kategori B – gerne BE.
 
Den anden medarbejder kommer til at arbejde med forskellige vejopgaver.
 
Her er det vigtigt, at du har:
 
  • Erfaring med manuel udlægning af asfalt og mindre anlægsopgaver
  • Kørekort til kategori C
 
Uanset hvilken af stillingerne, du søger, skal du have maskinkendskab og kendskab til at arbejde på vejarealer.
 
Begge medarbejdere kommer også til at indgå i vagtordninger med hensyn til vinterbekæmpelse og eventuel weekendrengøring af veje og pladser. Vi forventer, at begge medarbejdere, også har lyst til at træde til og give en hånd med, hvor det er nødvendigt i det øvrige arbejde i Entreprenørvirksomheden.
 
Hvem er du?
Du vægter det højt at bidrage til et godt arbejdsmiljø, og det falder dig naturligt at samarbejde med både dine kolleger, borgere og samarbejdspartnere.
Du skal have en systematisk og resultatorienteret tilgang til din opgave og være kvalitets- og ansvarsbevidst. Du skal kunne arbejde selvstændigt og have blik for helheden i dine opgaver.
Du er nysgerrig, nytænkende og ikke bange for at spille dine egne idéer på banen, hvis du mener, at en opgave kan løses smartere.
 
Hvem er vi?
Begge medarbejdere bliver en del af vores store hold af medarbejdere i Entreprenørvirksomheden. Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads, som er sammensat af medarbejdere med vidt forskellige baggrunde, da vi løser mange forskellige opgaver.
 
Vi udfører drifts- og vedligeholdelsesopgaver på veje, stier og fortove. Vi vedligeholder også idrætsanlæg, vandløb og grønne områder med have- og parkanlæg. Hverdagen kan også byde på naturpleje, strandrensning og drifts- og anlægsopgaver for de øvrige kommunale institutioner.

Entreprenørvirksomheden er den del af Center for Teknik & Miljø, hvor fokus på tværs af alle afdelinger er at skabe nye løsninger i et tæt samarbejde med vores borgere. I centret arbejder over 300 medarbejdere, og alle spiller ind med idéer til, hvordan centrets opgaver kan løses mere effektfuldt.
 
Ansættelsesvilkår: Efter gld. overenskomst. 37 timer pr. uge. Stillingerne er til
besættelse pr. 1. april 2018.
 
Mere information: Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at ringe til driftsleder Poul Henning Nielsen på telefon 2518 0829.
 
Ansøgningsfrist: Den 4. marts 2018
 
Ansættelsessamtaler: Uge 11, 2018
 
Mere om Guldborgsund Kommune:
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om
Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk
 
 
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her