Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Full-stack udvikler, med lead potentiale

Du har måske hørt om Ofir. Måske kan du huske dengang Ofir var en chatside. Måske ved du, at Ofir i dag er en af Danmarks største jobportaler. Men du ved helt sikkert ikke, at vi har genopfundet måden at drive en jobportal på og derfor vækster markant.

Vi søger nu en Full-stack udvikler, der vil tage ansvar for at vores +500.000 månedlige besøgende får en endnu bedre brugeroplevelse. Vi skal nemlig snart i gang med at udvikle en helt ny platform, og her er du udset en lead-rolle. Ambitionerne er meget høje. Vi vil være den jobportal, som alle jobsøgere og virksomheder anvender, og det stiller store krav til den oplevelse og funktionalitet, vi tilbyder vores brugere.

Vores tech stack og din profil
Du er af natur nysgerrig efter at arbejde med de nye teknologier, og kan bringe dette i spil i nye sammenhænge. Du er en meget kompetent udvikler, der er vant til at arbejde selvstændigt.

Vi arbejder med en kombination af ældre og nye teknologier. Vi forestiller os, at du kan sige ja til størstedelen af nedenstående punkter. Du har:

  • Erfaring med flere backend programmeringssprog - Python og C# er de primære
  • Erfaring med databaser - f.eks. ProgreSQL og MS-SQL
  • Erfaring med frontend frameworks og teknologier som React, TypeScript, Vue.js, node.js, Bootstrap
  • Erfaring med udvikling af REST APIs
  • Erfaring med webservere - f.eks. IIS, Apache
  • God forståelse for vedligeholdelsesvenlig kode (Design Patterns, SOLID principper m.fl.)
  • Erfaring med agile metoder og værktøjer
  • Kendskab til ML-modeller vil være en fordel

Vi kan tilbyde dig:

  • Et meget spændende udviklingsprojekt, som du bliver lead på
  • Mulighed for at påvirke valg af tech stack, funktionalitet og din rolle
  • Dygtige kollegaer der altid er klar til at sparre om en opgave eller en udfordring
  • En agil arbejdsproces, der er forankret i scrum

Derudover har vi selvfølgelig også en konkurrencedygtig løn, fin pensionsordning, frokost fra Meyers Køkken - og alle de andre grundlæggende ting, der bare skal være der.

Om Ofir og vores produkt
Vores produkt er grundlæggende at levere kvalificerede ansøgere til vores kunders ledige stillinger. Fremfor at satse på, at alle de bedste ansøgere besøger en jobportal, rammer vi også +500.000 relevante kandidater på de medier, hvor de bruger mest tid - nemlig Facebook og LinkedIn.

Vores team af marketingspecialister målretter vores kunders jobannoncer til relevante kandidater ud fra vores egen unikke data- og matchmodel. Vi sikrer dermed, at vores kunders jobannoncer bliver set af hele deres kandidat-målgruppe og ikke kun af dem, som besøger vores eller andres jobportaler.

Denne kombination gør, at vi månedligt eksponerer vores kunders ledige jobs for over 1.000.000 danskere. Hvilket i sidste ende sikrer et bredere og mere kvalificeret ansøgerfelt.

Vi forventer at fortsætte vores vækst og for alvor melde os ind i kampen om at blive Danmarks største jobportal. En del af denne strategi bliver at udvikle en ny platform samt nye produkter og services, hvor du får en nøglerolle.

Sådan ser rekrutteringsprocessen ud:
Hvis vi har fanget din interesse, så tøv ikke med at ansøge. I første omgang behøver du kun at sende dit CV eller LinkedIn samt en lille tekst, hvor du beskriver, hvorfor du gerne vil være en del af vores rejse.

  1. Ansøg med dit CV eller LinkedIn profil + 3-5 linjer tekst.
  2. Telefonscreening med vores CPO, Karsten Sandø.
  3. Fysisk interview med Karsten Sandø.
  4. Personligheds- og IQ-test.
  5. Fysisk interview med udgangspunkt i dine testresultater.
  6. Ansættelse.

Har du nogle spørgsmål?
Så skriv endelig til Karsten Sandø på k.sando@matchwork.com eller find ham på LinkedIn.


Se mere på vores ansøgersite: https://karriere.ofir.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.