Fundraiser (akademisk medarbejder)

Erfaren fundraiser med flair og interesse for forskningsadministrative opgaver søges til Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Vi søger en dygtig administrativ medarbejder med stort engagement og personligt drive til at blive en del af et stort, nydannet regionalt forskningscenter.
Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse hører under Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Region Hovedstaden.

Vi tilbyder en spændende stilling i et dynamisk forskningsmiljø, hvor alle brænder for deres arbejde. Her skal du i tæt samarbejde med centerets forskere og administrative personale være ansvarlig for:

Pre-award opgaver:

  • At støtte den forskningsmæssige del af ansøgningsproceduren ved sikring af opdyrkende og kvalitetsløftende tiltag op til indsendelse af ansøgninger. Du hjælper fx med den akademiske skrivning af ansøgninger, herunder skrive udkast, sikre at ansøgninger opfylder de formelle krav til opbygning og indhold, derunder for eksempel at sikre at tidsscenariet, og økonomien er realistisk.
  • At erhverve dig nyeste viden om bevillingernes vilkår ved at opsøge informationerne fra bevillingsgivere, og være up-to-date med, hvilke relevante bevillinger for centerets forskere, der kan søges hvor og hvornår og løbende informere om dette.
  • At være vidensbank for vores forskere, så de får den nødvendige støtte ved usikkerheder og tvivlsspørgsmål, endvidere være ansvarlig tovholder på forskernes fællesmøde om kommende forskningsansøgninger.
  • At ajourføre oversigt over hvilke bevillinger afdelingen har søgt, og resultatet af vores ansøgninger. Tage imod ansøgninger og gennemgå dem på fællesmøder mere specifikt.
  • Være tovholder for udarbejdelse af budgetter til ansøgninger el. kontrollere de udarbejdede budgetter, herunder sikre en beskrivelse af, hvad budgetmidler er søgt til.
Post-award opgaver:
  • Støtte økonomifunktionen ved indhentning af bevillinger ved at kende bevillingsbetingelser og støtte funktionen ved at kende budget og baggrund for søgte bevillinger.
  • Assistere vores nuværende medarbejder med at holde styr på, at alle vores videnskabelige publikationer løbende registreres i PURE.
  • Ansvarlig sammen med ledelsen for udarbejdelse af forskningsstatistikker og andre forekommende indrapporteringer.

Disseminering:
  • Disseminering af afdelingens forskning i faglige og ikke-faglige kredse f.eks. pressemeddelelser, opsøge formidlingskanaler, repræsentere og/eller præsentere Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse ved givne lejligheder i samarbejde med ledelsen.
  • Udarbejde årsberetninger i samarbejde med ledelsen.
  • Understøtte ledelsesarbejdet ved at være ansvarlig for opdatering af indholdet og formidling på centers intranet/internet. Vi har en dygtig webredaktør, der er i gang med opbygge et helt nyt site for det fusionerede center.
  • Andre ad hoc opgaver af mere praktisk karakter, herunder at hjælpe administrationschefen med PA opgaver.

Stillingen er rådgivende og indebærer stor personalekontakt. Du vil referere til administrationschefen. I lyset af at centerets administration primært tjener forskningsaktiviteterne, som undergår en dynamisk, ofte uforudset udvikling, forventes en fleksibel indstilling til arbejdsopgaverne, og at du kan overholde vigtige deadlines, selvom uventede opgaver dukker op.

Din profil:
  • Du har en akademisk baggrund, men anden relevant uddannelse med solid erfaring med forskningsadministrative opgaver kan også være en mulighed.
  • Du har min. 5 års erhvervserfaring og helst inden for forskningsadministration eller hospitalsadministration.
  • Du er systematisk, omhyggelig og har stor datadisciplin.
  • Du påtager dig et væsentlig selvstændigt ansvar, men samtidig er samarbejde og vidensdeling en naturlig måde for dig at arbejde på.
  • Du evner at have overblik over mange samtidige sagsforløb og foretageløbende smidige opdateringer.
  • Du har gode kommunikative evner på såvel dansk som engelsk.
  • Du er imødekommende og venlig af natur.

Ansættelsesvilkår:
Stillingen er ledig til besættelse den 1. juni 2018 eller snarest herefter. Det er en fast stilling på 37 timer ugentligt.
Vi har flextid og i øvrigt fleksible arbejdsvilkår.
Løn og ansættelsesforhold følger overenskomst for akademikere indgået mellem AC og Regionernes Lønnings- og Takstnævn eller relevant forhandlingsberettiget organisation. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Ansøgningsprocedure:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Kate Livemore på telf. 38163011 el. email kate.livemore@regionh.dk

Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet reference efter aftale med ansøger, inden endelig beslutning om ansættelse.
Ansøgningsfrist den 20 april kl. 10:00. Da vi har en kort ansøgningsfrist, indkalder vi løbende interessante kandidater til samtale.
Ansøgning med cv og bilagt eksamensbevis sendes via linket i dette opslag.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Struktureret og detaljestærk akademiker til intern styring

Digitaliseringsstyrelsen

København
Kan du skabe overblik over fremdrift i mål og milepæle? Er du skarp til at synliggøre udfordringer og mulige løsninger? Og har du mod på tværgående porteføljestyring i et stort kontor? Så har vi en spændende ledig stilling i Digitaliseringsstyrelsen...
Indrykket:16. marts 2018
Udløbsdato:26. april 2018

QuickImport søger akademisk medarbejder

QuickImport København NV

København
Er du vores nye kollega? QuickImport.dk er en online konsulentvirksomhed, der siden 2012 har rådgivet mange tusinde danskere i køb af bil i udlandet. Vi har tilladelse af SKAT til at beregne registreringsafgifter og opkræve betalinger på vegne af SK...
Indrykket:27. marts 2018
Udløbsdato:22. maj 2018

Projektmedarbejder til afsluttende implementering af nye intranetsider

Det Juridiske Fakultet

København
To måneders projektstilling på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet til at færdiggøre implementering af universitetets nye koncept for intranettet målrettet studerende. Stillingen Stillingen er placeret i Uddannelsesservice i Team Studi...
Indrykket:30. marts 2018
Udløbsdato:29. april 2018

Økonomer til udvikling og vedligeholdelse af datavarehus

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

København
Vil du være med til at udvikle og vedligeholde vores statistiske datavarehus og vores statistikbank jobindsats.dk? Og kan du analysere og behandle store datamængder samt formidle disse på en på en let forståelig måde? Så har vi to spændende stilling...
Indrykket:6. april 2018
Udløbsdato:22. april 2018

Teknisk orienteret akademiker til medicoområdet i sektionen "Almen Medico Nord"

Center for It, Medico og Telefoni

København
Region Hovedstaden er i gang med en række projekter, der bl.a. omfatter opførelse af nye hospitaler og klinikker, effektivisering af driftsområdet og udvidelse opgradering af det medicotekniske apparatur. Dette medfører nye opgaver og en øget admini...
Indrykket:6. april 2018
Udløbsdato:1. maj 2018