Fundraiser søges til Erhvervshus Nord

Erhvervshus Nord søger en dygtig fundraiser, som sammen med vores team af erhvervskonsulenter skal bidrage til at sætte nye højder for vores tiltrækning af ekstern finansiering til udviklingsprojekter og herigennem bidrage til at skabe økonomisk vækst, vækst i beskæftigelsen og vækst i kompetenceniveauet i Frederikshavn Kommune.

Dine primære arbejdsopgaver bliver, at

  • skrive ansøgninger til relevante private fonde, offentlige puljer og store EU-programmer
  • finde projektpartnere fra DK og andre europæiske lande
  • være ankerperson for projektpartnere og styre ansøgningsprocessen sikkert i mål
  • støtte og vejlede projektlederne under projektgennemførelsen
  • sikre at Erhvervshus Nord har opdateret viden om formål og ansøgningsfrister ved relevante fonde, puljer og EU-programmer
  • sikre god og tillidsfuld relation til Norddanmarks EU Kontor og andre samarbejdspartnere
  • bygge gode relationer til beslutningstagere fra fonde, puljer og EU-programmer
  • rådgive og vejlede det lokale erhvervsliv i fundraising spørgsmål

Vi forventer, at du

  • har erfaring med strategisk fundraising via offentlige og private fonde, samt EUprogrammer og kan dokumentere konkrete resultater
  • har et velfungerende netværk blandt betydende fonde og relevante personer.
  • har kendskab til erhvervsfremmesystemet
  • er god til at kommunikere og formidle på dansk og engelsk, i såvel skrift som tale
  • arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet
  • er hold spiller og trives i et team
  • har en relevant videregående uddannelse
  • bor eller ønsker at bo i Frederikshavn Kommune

Vi tilbyder...

  • et selvstændigt job i en dynamisk organisation
  • et samarbejde med et målrettet og passioneret team med et godt sammenhold
  • en karriere med personlig og faglig udvikling, herunder deltagelse i vores interne uddannelsesprogram

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte erhvervsdirektør Niels Bay Christensen på 2336 9181 eller Erhvervskonsulent Per Frank Hansen på 2429 4330, hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen.

Arbejdstid

Fast stilling på fuld tid (37 timer).

Sted

Erhvervshus Nord, Silovej 8, 9900 Frederikshavn

Om Erhvervshus Nord

Erhvervshus Nord er erhvervslivets uvildige sparringspartner i Frederikshavn kommune. Vi er drevet af de tre erhvervsforeninger i Frederikshavn, Skagen og Sæby, som tilsammen har omkring 550 medlemsvirksomheder. Vi har samtidig en erhvervskontrakt med Frederikshavn Kommune om at løse specifikke erhvervsopgaver.

Husets specialiserede konsulenter yder rådgivning og sparring til virksomheder og iværksættere i Frederikshavn kommune. Vores mål er at skabe økonomisk vækst, vækst i beskæftigelsen og vækst i kompetenceniveauet.

Send din ansøgning til

Du kan sende din ansøgning og CV til info@erhvervshusnord.dk mrk. Fundraiser.

Vi behandler ansøgningerne løbende.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her