Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Funktionsleder Sikring/Telefoni

Teknisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital søger en funktionsleder for sikring og telefoni til besættelse snarest.
 
Aarhus Universitetshospital er i gang med Danmarks største hospitalsbyggeri, som kræver korrekt implementering og drift af komplekse telefoniplatforme, smartphone-teknologi, kliniske applikationer og relaterede svagstrømsinstallationer. Til dette søger vi en funktionsleder, der kan varetage ledelsen af den funktionsenhed, der til dagligt beskæftiger sig med projektering, implementering og drift af hospitalets telefoni-, svagstrøms- samt sikringssystemer i det eksisterende hospital og nybyggeri. Fælles for de fleste af systemerne er, at de benytter den nyeste teknologi i sundhedssektoren, hvilket giver forandringer og spændende udfordringer for hele organisationen.
 
Du bliver leder af funktionsenhedens medarbejdere samt eksternt tilknyttede konsulenter. Medarbejdergruppen består af teknikere, specialister, projektledere, administrativt personale m.m., der hver især har deres spidskompetencer indenfor telefoni, svagstrøm og sikring.

Af disse systemer kan bl.a. nævnes

  • Airwatch Mobil Device Management (mobiltelefonihåndtering af kliniske smartphones)
  • DAS- (indendørs mobildækning) og SINE-netværk (beredskabskommunikation)
  • Avaya og Aura telefoniplatform
  • Kliniske applikationer som f.eks akutkald, nursefinder, medicinapp og mange andre spændende applikationer
  • Patientkald
  • AV-installationer og teknisk IT
  • Overfaldsalarmer
  • Sikringssystemer (adgangskontrol, indbrudsalarmering, brandtekniske installationer m.m.) 

Som funktionsleder vil du have en stor berøringsflade med hospitalets ansatte, regionen samt hospitalets forskellige projektorganisationer og IT-afdelinger, hvor der til dagligt er et tæt samarbejde.

Dine opgaver vil bl.a. bestå i
  • personaleledelse af medarbejdere i din funktionsenhed
  • tilrettelæggelse af opgaver, arbejdsprocesser og ansvar
  • prioritering af projekter
  • budgetansvar
  • projektledelse i udvalgte projekter
  • sikring af de korrekte og nødvendige strategiske og teknologiske valg indenfor funktionsenhedens fagområder
  • styring af eksterne partnere (rådgivere, leverandører og servicefirmaer)
  • kvalitetssikring 

Du vil til daglig referere til sektionsledelsen for Teknisk Drift i Teknisk Afdeling.
 
Dine kvalifikationer og kompetencer
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse som maskinmester eller lignende inden for IT-teknologi.
 
Det vægtes positivt, såfremt du har kompetencer indenfor følgende
  • personaleledelse
  • bred viden indenfor IT-infrastruktur med specifik viden indenfor mobil- og teleteknologi
  • erfaring og viden omkring lovgrundlaget for sikringssystemer
  • erfaring med økonomi-, projektstyring og projektledelse

Derudover forventer vi, at du
  • har mod på et job, hvor din indflydelse på udviklingen er høj, men dermed også krævende
  • trives med at arbejde i en organisation, hvor teknologi, fysiske rammer og organisation er under enorm udvikling
  • har sans for innovation og teknologisk udvikling inden telefoni og svagstrøm
  • evner at optimere driften af de nuværende tekniske systemer
  • kan udvikle samarbejde i din organisation
  • har begreber som god service og brugerens behov helt inde på rygmarven 

Vi kan tilbyde
  • at arbejde med de absolut nyeste tele- og svagstrømsteknologier indenfor healthcare på et af Danmarks nye supersygehuse
  • at være leder i en funktionsenhed, der indenfor sit felt gennem de seneste år har været ”first mover”
  • et krævende og udfordrende job, som lægger vægt på personlige udviklingsmuligheder og uddelegering af ansvar og kompetence 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ugentlig arbejdstid er 37 timer.
 
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til sektionsleder Lars Andkjær Hermann på  2365 1014 eller teknisk souschef Ole Bjerregaard Jacobsen på 5152 3476.
 
Ansøgningen skal indeholde forventning til aflønningsniveau. 
 
Du søger jobbet ved at klikke på linket ”Send ansøgning” herunder.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 14. marts 2018. Tiltrædelse 1. maj 2018 eller snarest efter aftale. Hovedtjenestested bliver Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N. 
 
Teknisk Afdeling er en del af Aarhus Universitetshospital under Region Midtjylland, og vi er fordelt på 5 matrikler – se vores hjemmeside www.auh.dk.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her