Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Funktionsleder til ambulatoriet, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Vi søger en funktionsleder til ambulatorie 230, som består af Affektivt team, OPUS samt ergo- og fysioterapeuter.

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense er en afdeling med en vision om at drive børne- og ungdomspsykiatri på internationalt niveau. Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets udviklingsplan og Den Syddanske Forbedringsmodel. Med "patienten først - indsatsen" fordres en mere klinik-nær og nærværende ledelse. Vi arbejder med ugentlige tavlemøder og datadrevet ledelse.

BUP Odense er organiseret med 1 sengeafsnit og 4 ambulante teams. Vi har 4 funktionsledere, der samarbejder med behandlingsansvarlige overlæger i fælles funktionsledelser jf. sygehusets ledelsesgrundlag.

Der vil være et tæt samarbejde med øvrige funktionsledere og afdelingens samlede ledergruppe.

Vi ønsker en funktionsleder med børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring og/eller kendskab til behandlingspsykiatri. En funktionsleder der kan:

  • samarbejde med specialeansvarlige overlæger og koordinere samt tilrettelægge en optimal indsats med patienten i centrum og med fokus på, at der er sammenhæng mellem kompetencer, opgaver og ressourcer
  • holde fokus på inddragelse af patienter og pårørende
  • har særlige kompetencer i forhold til at medvirke til et godt arbejdsmiljø og øge den sociale kapital
  • medvirke til at sikre flow i udredning og behandling, skabe struktur, overblik og en sikker drift
  • understøtte og udvikle faglige indsatser i et tværfagligt samarbejde

Funktionslederens ansvarsområde

Som funktionsleder refererer du til afdelingsledelsen og indgår i afdelingens ledergruppe. Du har personaleansvar for alt ikke-lægefagligt klinisk personale i dit funktionsområde, herunder at afholde MUS-, omsorgs- og ledelsessamtaler samt sikre fokus på det gode arbejdsmiljø og reduktion af sygefravær. Du har et særligt ansvar for vagtplanlægning og skal kunne tage ansvar for fremmøde-, afspadserings- og ferieplanlægning inden for de givne økonomiske rammer.

Funktionslederen har fokus på den daglige drift og skal indgå i et tæt samarbejde med de tre øvrige funktionsledere.

Inden for de rammer, der afstikkes af afdelingsledelsen, sikrer du blandt andet, at krav til aktivitet og kvalitet overholdes, at ressourcerne udnyttes optimalt og at gældende regler, bestemmelser og instrukser overholdes.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2020 eller efter aftale.

Vi tilbyder dig

Mulighed for at udvikle et ambulatorium i samarbejde med engagerede og kompetente medarbejdere, der alle brænder for at gøre en god indsats for patienter og pårørende. Du kommer til at indgå i et dynamisk og inspirerende samarbejde med dygtige kollegaer med vægt på et tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Du vil også indgå i en engageret ledergruppe, og vil blive en del af en spændende hverdag, hvor alle initiativer har et eneste formål - at sikre patienter og pårørende den bedst mulige behandling. Vi sikrer naturligvis en god introduktion og en mentor.

Vores forventninger til dig

  • Du har dokumenteret ledelseserfaring fra en lignende stilling og er uddannet sygeplejerske
  • Du har relevant lederuddannelse eller interesse for at erhverve lederuddannelse
  • Du har erhvervet, eller er indstillet på at gennemføre Region Syddanmarks L4L uddannelse
  • Du er resultatorienteret og kan opstille klare og tydelige mål for funktionen, og du har erfaring med driftsplanlægning og økonomistyring
  • Du har mod på udfordringer og en hverdag i konstant forandring
  • Du har fokus på medarbejderudvikling og motivation, og du behersker coaching og daglige supervisions - og vejledningskompetencer
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Du kan holde mange bolde i luften og prioritere din indsats

 

Vi håber, at du er blevet inspireret til at søge stillingen. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lene Granhøj på telefonnummer 99 44 86 03 eller på e-mail: lene.granhoej@rsyd.dk.


Læs mere om vores afdeling på www.psykiatrienisyddanmark.dk


Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den respektive faglige organisation og Regionernes Lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder.

Vi gør opmærksom på at Børne- og Ungdomspsykiatri Odense er en røgfri arbejdsplads.

Ansøgningsfristen er den 18. september 2020 og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. september.2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.