Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Funktionsleder til Cytostatikaproduktion Herning, Hospitalsapoteket Region Midtjylland

Brænder du for ledelse i første række? Kan du inddrage medarbejderne i en åben og ærlig ledelsesstil samtidig med at du når i mål med de daglige krav til driften? Vil du være med til at arbejde med ledelsen på tværs af produktionsområdet? Så er det måske dig vi leder efter.

Cytostatikaproduktionen i Herning producerer cytostatikablandinger til behandling af kræftpatienter, og leverer aktuelt ca. 20.000 patientspecifikke blandinger om året. Desuden fremstilles akutkasser i mange varianter, ligesom apoteket deltager i kliniske forsøg i tæt samarbejde med klinikken.
Produktionen af cytostatika er ressourcetung og stiller store krav til medarbejderne i afdelingen, især indenfor fleksibilitet, GMP og kvalitetssikring.

Opgaver
Din opgave bliver at varetage ledelsen af medarbejderne i cytostatikaproduktionen, og sikre den daglige drift og udvikling. Da produktion af cytostatika er en kritisk leverance til patienterne, skal du kunne agere i et til tider hektisk produktionsmiljø og vise retningen både på kort og lang sigt.

Du får ansvaret for løbende at forbedre medarbejdertrivslen og kontinuerligt arbejde med medarbejderne for at skabe de optimale betingelser for en effektiv og kvalitetsbevidst produktion. Herunder skal du kunne implementere strategier og effektivt understøtte medarbejdernes mulighed for at lykkes med opgaven. Det er vigtigt for os, at du formår at se muligheder og evner at tænke i forbedringer og optimering af arbejdsgange.
Vi vægter, at du kan indgå i forandringsprocesser i en åben og tillidsfuld dialog og samtidig skabe resultater og følgeskab i afdelingen.

Om afdelingen
Cytostatikaproduktionen i Herning er en af 3 cytostatika afdelinger på Hospitalsapoteket Region Midtjylland. Cytostatikaproduktionen i Herning arbejder tæt sammen med kollegaerne i cytostatikaproduktionen på Nørrebrogade og Skejby omkring drift, koordinering og faglige udfordringer. Dette betyder også, at du må forvente enkelte arbejdsdage i Århus. Derudover er der meget samarbejde med Klinisk Farmaci afdelingen, med hvem der er delemedarbejdere, fælles kultur og arbejdsmiljø. Personalegruppen i Herning består af ca. 20 medarbejdere fordelt på farmaceuter/AC´er, farmakonomer og laboranter, som alle indgår i et tæt tværfagligt samarbejde.

Du vil komme til at stå i spidsen for den spændende og krævende opgave at flytte cytostatikaproduktionen ud i det nybyggede sygehus i Gødstrup. Processen er i fuld gang, og vi forventer at påbegynde selve flytningen i starten af 2021. Der bliver brug for innovativ tænkning og du får mulighed for at påvirke arbejdsgangene i de nye lokaler.

Vi forventer
Vi forventer, at du kan lede både drift og udvikling med et strategisk sigte og undervejs skabe motivation og mening for medarbejderne i en funktion, hvor der er behov for en dygtig leder, der er tydelig, anerkendende og inddragende.

Det er vigtigt for os, at du kan skabe overblik og bruge dit overblik til at strukturere processer og effektive arbejdsgange der både imødekommer kravene til levering, kvalitet og afdelingens arbejdsmiljø.

Derudover forventer vi:

  • at du har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • er empatisk og formår at forstå de daglige problemstillinger der er i en driftsafdeling
  • er engageret, ambitiøs og kan bidrage med disse egenskaber i medarbejdergruppen
  • at du kan uddelegere, prioritere og fastholde overblik
  • er i stand til at holde fokus og bevare roen i uforudsigelige situationer
  • er god til at motivere, og i samarbejde med medarbejderne kunne udvikle og vedligeholde et godt arbejdsmiljø
  • er handlekraftig, og tager initiativ til at ændre arbejdsgange og processer der ikke fungerer optimalt
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det vil være en fordel, hvis du har kendskab til lægemiddelproduktion/GMP og erfaring med ledelse.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen (uden højeste tjenestetid) og tiltrædelse er den 1.august eller snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og Aftale om Ny Løn. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Arbejdsstedet er på Hospitalsapoteket, Hospitalsenheden Vest, Gl. Landevej 61, Herning.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte produktionschef Elise Hedegaard telefon 29646753.

Ansøgningsfrist 10. juni 

Vi afholder 1. samtale 15. juni og 2. samtale 22. juni.
Inden 2. samtale skal du udfylde en personprofil, der danner udgangspunkt for samtalen.

Hospitalsapoteket Region Midtjylland er en regional afdeling med ca. 370 ansatte og en samlet omsætning på ca. 2 mia. kroner. Hospitalsapoteket er en tværgående fællesfunktion i Region Midtjylland.
 
Hospitalsapoteket ønsker, i samarbejde med hospitalerne og med fokus på sektorovergange, at sikre medicin med omtanke – hver gang på den rigtige måde. Vi vil bidrage til effektiv og sammenhængende brug af medicin med fokus på kvalitet og økonomi. 

Læs mere om de enkelte områder i Hospitalsapoteket på hjemmesiden:
www.hospitalsapoteket.rm.dk























 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.