Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Funktionsleder til Ejendomsservice

Er du en stærk personlighed? Kan du gå forrest i forandringstider og tage de nødvendige beslutninger, med respekten for den enkelte i centrum? Og vil du udvikles og udfordres i en stilling med masser af variation og uforudsigelighed?

Vej og Ejendomsservice søger en funktionsleder til Ejendomsservice.

Vej og Ejendomsservice i Syddjurs kommune er en samlet drift og serviceenhed med ca. 200 medarbejdere med opgaver indenfor vej, park, natur, ejendomme, rengøring og flådestyring

Du bliver en del af en tværgående ledergruppe i Vej og Ejendomsservice med reference direkte til afdelingslederen.

Dine opgaver vil spænde vidt, lige fra faglige og administrative ledelsesopgaver over faglige udviklingsopgaver til personaleledelse. Alle ledelsesopgaver løses i et tæt samarbejde med den øvrige ledergruppe og med administrativ understøttelse fra den fælles administration i Vej og Ejendomsservice.

I Vej- og Ejendomsservice bliver du en del af en organisation med korte beslutningsveje hvor du får derfor mulighed for at komme helt tæt på beslutningerne og påvirke meningsdannelse, mål og retning.

Opgaven:

Som funktionsleder for Ejendomsservice vil du få det daglige personalemæssige ansvar for det tekniske servicepersonale der udgør cirka 40 udførende medarbejdere fordelt i 5 distrikter. Det tekniske servicepersonale er fortrinsvist uddannet som håndværkere, ejendomsserviceteknikere, tekniske serviceledere og tekniske servicemedarbejdere. Den daglige koordinering af de tekniske serviceopgaver foretages af de decentralt placerede distriktskoordinatorer i Ejendomsservice, som vil referere direkte til dig.

Ejendomsservice varetager den daglige drift og vedligeholdelse af kommunens bygninger, teknisk anlæg og installationer.  Du skal sammen med distriktskoordinatorer og medarbejdere være med til at udvikle Ejendomsservice til en bæredygtig enhed, hvor faglighed, medindflydelse og udvikling af sociale kompetencer er det daglige fundament.

Opgaverne løses i tæt samarbejde med Afdelingen, Ejendomme, i en partnerskabsaftale hvor Ejendomme har ansvaret for den strategiske udvikling af kommunens ejendomsområde og hvor Vej- Og Ejendomsservice har driftsansvaret for en lang række af opgaverne på ejendomsområdet herunder bl.a.:

  • Daglig vedligehold og service af institutioner, skoler, plejecentre m.m.
  • Ejendomsdrift
  • Tekniske installationer
  • Forsyning og affaldshåndtering
  • Alarm og Sikring
  • Driftsoptimering i relation til ovenstående
Ledelsesopgaven

Udover de byggetekniske fagligheder kræver jobbet samtidigt ledelsesmæssige kompetencer. Du skal have både evnen og viljen til nytænkning og forandringsledelse, samtidig med at du er en stærk og central drivkraft, der både kan motivere den enkelte medarbejder og styrke det tværfaglige samarbejde indenfor dit funktionsområde. Du bliver ligeledes en synlig og væsentlig nøgleressource i en ejendomsfunktion, med en stor kontaktflade til bl.a. brugere og øvrige samarbejdspartnere.

Din personlighed er ligeledes afgørende, hvis du skal lykkes med denne opgave. Du er en motiverende, engageret og udadvendt fagleder, der bl.a. har opnået succes via gennemslagskraft, overblik og fremsyn. Du har således en nærværende ledelsesstil og gode samarbejdsevner, der gør det naturligt for dig at samle de mennesker, du har omkring dig og styrke det tværfaglige samarbejde. Samtidig er du en ”praktiker”, der gerne går forrest i opgaveløsningen. Du motiveres ganske enkelt af at være en bærende ressource i et nyt innovativt og moderne ejendomsmiljø hvor du vil have stor mulighed for at sætte dit præg på udviklingen i Ejendomsservice.

Dine kvalifikationer
  • En lederprofil, der matcher forandring og fornyelse
  • Relevant faglig byggeteknisk uddannelse (Ingeniør/bygningskonstruktør, maskinmester eller anden relevant uddannelse).
  • En solid ledererfaring, gerne med erfaring med ledelse af medarbejdere i ejendom og servicefagene
  • Bred faglig indsigt, gerne erhvervet fra ejendomsdrift eller beslægtet område
  • God økonomisk indsigt
  • Er god til at samarbejde med flere fagkulturer
  • Er god til at kommunikere
  • Har evne til at formidle information på en forståelig måde
  • Har naturligt flair for at arbejde med IT
Dine opgaver som funktionsleder i Ejendomsservice vil være:
  • Lede og fordele arbejdet i Ejendomsservice
  • Sætter tydelig retning for dit ansvarsområde
  • Varetage personaleadministrative opgaver for det tilknyttede personale
  • Instruktion af medarbejdere
  • Løbende ajourføring indenfor udvikling i ejendomsteknologien
  • Kontakt til samarbejdspartnere, og brugerne af de enkelte ejendomme
  • Ansvarlig for at indgåede aftaler bliver overholdt
  • At spille en aktiv rolle i de tværfaglige relationer i Vej og Ejendomsservice
Vi lægger vægt på, at du:
  • Har erfaring med ledelse, og forstår vigtigheden af god fagledelse
  • Er systematisk og god til at planlægge
  • Arbejder struktureret, punktligt og formår at levere kontinuerlig høj kvalitet
  • Er et engageret menneske, der vil være med til at gøre en forskel.
  • Har evne til at formidle information på en forståelig måde
  • Har en høj grad af ordentlighed, etik og moral i alt hvad du foretager dig
     
Vi tilbyder dig
Et fagligt udfordrende og varierende lederjob med høj grad af selvstændighed i en ambitiøs og udviklingsorienteret organisation hvor du vil have stor indflydelse på den fremtidige udvikling af Ejendomsservice.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes tiltrådt den 1. marts 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den relevante faglige organisation i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bo Worsøe på 23 20 56 88.

Ansøgning
Hvis du ønsker at søge stillingen, skal det ske online ved, at du uploader din ansøgning med relevante bilag.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 17. januar 2021.
 
Første samtale forventes afholdt torsdag den 21.  januar 2021
 
Anden samtale tirsdag den 26. januar 2021.

For kandidater, der går videre til anden samtale, vil der blive gennemført test samt indhentet referencer.

”Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.”.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 43.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske kommuner. Tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i kommunens vision ”Vi gør det – sammen” og i kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever i hverdagen internt og i mødet med borgere og samarbejdspartnere.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.