Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Funktionsleder til Team Trafiksikkerhed, Byrum og Mobilitet

Vil du stå i spidsen for trafiksikkerhedsarbejdet i en af landets største kommuner?
Trives du i en travl hverdag, hvor der skal tages mange hensyn på én gang? Så er du måske vores nye funktionsleder.

Vi søger en faglig kompetent funktionsleder til Team Trafiksikkerhed i kontoret Byrum og Mobilitet.
 
Om os
Byrum og Mobilitet er en del af afdelingen Byudvikling, som sørger for at alle kan komme rundt i et Odense i udvikling. Vi lægger vægt på smarte og bæredygtige mobilitetsløsninger og ophold i byens rum. Vi har travlt med at understøtte byens ombygningsproces og skabe endnu flere resultater. Vi er stolte over byudviklingsindsatsen og fortæller gerne om vores vision og vejen dertil.
 
Byrum og Mobilitet holder til på Odense Slot midt i byen. Vi er et kontor, der er præget af stor intern og ekstern dialog og vi sætter gerne teamets faglighed i spil for at skabe løsninger. Kontorets 30 fagligt stærke medarbejdere er organiseret i teams, herunder team trafiksikkerhed.
 
Team Trafiksikkerhed består af 5 dygtige medarbejdere og har til opgave at øge sikkerheden og trygheden i trafikken. Vi får vores input fra flere steder. Dels fra borgerhenvendelser, dels fra ulykkesdata og dels fra systematiske analyser af udvalgte vejtyper. Disse input kombineres med vores skarpe faglighed for at sikre, at vi sætter ind, hvor behovet er størst. I årene 2018 og 2019 har vores politiske udvalg afsat ca. 10 mio. kr. til arbejdet med trafiksikkerhed. Herudover er der netop afsat 10 mio. kr. til nye cykelstier i budgetforliget for 2018.
 
Du kan se mere om vores arbejde ved at studere handlingsplanen for Mobilitet og Byrum https://www.odense.dk/politik/politikker-og-visioner/byudviklingsplaner/handlingsplan-for-mobilitet-og-byrum-2017-2024
 
Om jobbet
Din opgave bliver at stå i spidsen for Team Trafiksikkerhed og dermed arbejdet med trafiksikkerhed i en af landets største kommuner. Vel at mærke en kommune i udvikling med flere større byudviklingsprojekter, herunder Odense Letbane. Du vil referere til kontorchefen for Byrum og Mobilitet og du vil indgå i ledergruppen i afdelingen Byudvikling.
 
Vi har et godt samarbejde med OUH og Fyns Politi, men vi ønsker at udvikle samarbejdet yderligere med øget udveksling af oplysninger. Vi arbejder mod samme mål: Færre uheld og dermed færre personskader.
 
Du får via funktionslederrollen mulighed for at skabe konkrete og synlige resultater, ligesom du bidrager til fortsat udvikling af teamets specialiserede medarbejdere, så I er innovative og holder jer på forkant fagligt.
 
Vi tilbyder 

   • Et spændende job i en organisation præget af visionær tankegang og viljen til at forandre.
   • Lederteam med fokus på sparring og rum for fælles udvikling.
   • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdsprocesser.
   • Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.
   • Et uhøjtidelig og engagerende arbejdsmiljø. 

Om dig
Vi forventer, at du:

   • Har stor erfaring med arbejdet med trafiksikkerhed og kontakt til borgere.
   • Er resultatorienteret, tør tage ansvar og stå på mål for en beslutning.
   • Er positiv og ser muligheder frem for begrænsninger – men også tør udfordre dine omgivelser og selv blive udfordret.
   • Har erfaring med – eller mod på - personaleledelse/-udvikling af et mindre team.

 
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den
forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.
 
Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte kontorchef Rasmus Bach Mandø på 51480071 for at få mere at vide om stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt.
 
Det praktiske
Ansøgningsfrist mandag den 11. februar 2017.
Samtaler forventes afholdt i uge 8. 

OBS: Stillingen er et genopslag. Da vi ikke fik et bredt nok ansøgerfelt sidst, har vi valgt at opslå stillingen igen. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her