Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Funktionsledere Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Funktionsledere til Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Ønsker du at lede dygtige og engagerede medarbejdere? Har du mod på at lede forandringsprocesser med fokus på det gode arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel? Så vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig.

Vi søger funktionsledere, gerne med ledererfaring, der formår at:

  • skabe sammenhæng mellem kompetencer, opgaver og ressourcer
  • skabe struktur og overblik, bedrive sikker drift, herunder sikre god vagtplanlægning
  • samarbejde med de behandlingsansvarlige overlæger og koordinere samt tilrettelægge en optimal indsats med ”patienten først”
  • støtte, styrke og fastholde medarbejderne i arbejdet med forebyggelse af tvang
  • holde fokus på inddragelse af patienter og pårørende
  • medvirke til at skabe et godt arbejdsmiljø og øge den sociale kapital
  • understøtte, fastholde og udvikle faglige indsatser i et tværfagligt samarbejde. Eksempelvis relationsbehandling, traumebevidst tilgang og Safewards

Om sengeafsnittene:

Sengeafsnittene fungerer som integreret åben/lukkede enheder med akut modtagefunktion, der tilsammen har 30 sengepladser. Vi modtager borgere med alle former for psykiske lidelser i den akutte fase og har en bred tværfaglig sammensat medarbejdergruppe. Ved din tiltrædelse er patient- og medarbejdergrupperne delt op, så der i alt bliver 4 funktionslederområder (afsnit), hvor der er tilknyttet en ansvarlig overlæge i hvert område, og som du kommer til at udgøre afsnitsledelse sammen med. Du vil få ansvar for ca. 25 medarbejdere, og det forventes, at du arbejder tæt sammen med funktionslederen på den anden del af dobbeltafsnittet. I aften-, nattetimer samt i weekender/helligdage skal de to dobbeltafsnit samdriftes.

Vi tilbyder gode muligheder for at præge og videreudvikle et afsnit med engagerede og kompetente medarbejdere, der vægter tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Du modtager et skræddersyet introforløb, hvor du vil blive klædt på til din nye funktion. Derudover vil du indgå i tværgående lederteam, der løbende mødes. Endvidere tilbydes muligheden for fastlagt supervision ved psykolog, der skal støtte og styrke dig i din funktion som leder. I tæt samarbejde med en engageret stab vil du opleve en spændende hverdag med fokus på at sikre patienter den bedst mulige udredning, behandling og pleje.

Vi forventer at du:

  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • har fokus på medarbejderudvikling og motivation
  • møder dine medarbejdere på en anerkende måde og fungerer som sparringspartner og vejleder
  • er indstillet på at gennemføre Region Syddanmarks Lean for Leaders-uddannelse
  • er resultatorienteret, kan opstille klare og tydelige mål for funktionen. Det er en fordel, hvis du har erfaring med driftsplanlægning og økonomistyring
  • har mod på udfordringen med en hverdag i konstant forandring

 

 

Funktionslederens ansvarsområde:

Som funktionsleder refererer du til afdelingsledelsen og indgår i afdelingens ledergruppe. Du har personaleansvar for plejegruppen i dit funktionsområde, herunder medarbejderudvikling, afholde MUS, omsorgs- og ledelsessamtaler Du skal sikre fokus på det gode arbejdsmiljø og trivsel, herunder reduktion af sygefravær. Du har et særligt ansvar for vagtplanlægning, og skal kunne tage ansvar for akut fremmøde- afspadserings- og ferieplanlægning inden for de givne økonomiske og overenskomstmæssige rammer. I det daglige er det vigtigt, at et tæt samarbejde med arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter prioriteres. Dette bl.a. gennem TRIO-samarbejdet.

Funktionslederen har fokus på den daglige drift og kvalitet, og skal indgå i et tæt dagligt samarbejde med stedfortrædere og øvrige funktionsledere. I tæt samarbejde med afdelingsledelsen, sikrer du blandt andet, at krav til aktivitet og kvalitet overholdes, at ressourcerne udnyttes optimalt og at gældende regler, bestemmelser og instrukser overholdes.

Om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa:

Afdelingen består af en Psykiatrisk Skadestue, der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på ældrepsykiatrisk sengeafsnit og 5 almenpsykiatriske sengeafsnit. Desuden er der ambulant psykiatri i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Åbenrå. Endvidere er der et ældreambulatorium, oligofreniteam og demensklinik. Afdelingens pleje- og behandlingsgrundlag er relationsbehandling.

Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets udviklingsplan og den Syddanske forbedringsmodel, hvor tavlemøder og datadrevet ledelse indgår. Vi arbejder ihærdigt med at få skabt en fælles behandlingskultur, få et målrettet fagligt løft samt med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Relationsarbejdet med patienterne er en del af det fundament, som vi bygger på. Vi arbejder hen imod at få diagnoseopdelte afsnit.

Læs mere om vores afdeling på www.psykiatrienisyddanmark.dk

Yderligere information:

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2021 eller efter aftale.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anne L. Eisenhardt på tlf. 24 78 35 52 eller på e-mail: Anne.L.Eisenhardt@rsyd.dk

Løn efter gældende overenskomst indgået mellem den respektive faglige organisation og Regionernes Lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder.

Ansøgningsfrist:

Fristen for at søge stillingen er mandag d. 18. januar 2020.  

Ansættelsessamtaler holdes i uge 4 2021.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.