Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Furesø Kommune søger en jurist, som har lyst til at arbejde bredt med borgernære afgørelser.

I Furesø kommune er der et politisk ønske om at sikre en god dialog med borgerne og skabe løsninger i fælleskab – alt sammen for at sikre, at vi kan udvikle en af Danmarks bedste kommunale sundheds- og plejeområder. Derfor har vi brug for dig!
 
Vi ønsker at styrke vores Visitation og stabsområde med en jurist, der vil være med til at sikre en tæt juridisk opbakning og understøttelse af medarbejderne i Visitationen, hvor myndighedsudøvelsen af Serviceloven og Sundhedsloven er forankret. Derudover skal stillingen bistå Centerledelsen med juridisk sparring på det kommunale social- og sundhedsområde.
 
 
Lidt om os
Det seneste år har Visitationen ændret sig fra en funktionsopdelt- til en teambaseret organisation, hvor de sundhedsfaglige kompetencer i afdelingen understøtter en myndighedsfaglig korrekt sagsbehandling.
 
Visitationen arbejder med at være i god dialog med borgerne i både skrift og tale, hvilket vi gerne vil understøtte med en sagsbehandling, der har fokus på borgernes retssikkerhed. Vi har derudover et ønske om at være på forkant med lovgivningens udvikling, så vi kan sikre en rettidig implementering af nye lovgivningsmæssige rammer i såvel serviceniveau som afgørelsespraksis.
 
Du skal derfor have lyst til at arbejde i et sparrende læringsmiljø, hvor du sammen med den faglige koordinator udgør hjørnestenen i henholdsvis den sundhedsfaglige og den juridiske vurdering samt myndighedsafgørelse.
 
Du vil referere til lederen af Visitationen, som er en del af det samlede sekretariatsområde i Center for Social og Sundhed. Det vil derfor også være en vigtig snitflade til Centerchefen og Sekretariatslederen, som varetager den politiske og administrative betjening af udvalg og direktion.
 
 
Lidt om dig
Vi søger det rigtige personlige og faglige match og du behøver derfor ikke være ekspert på området – endnu – men vi forventer, at du har et par års erfaring som jurist.
 
Vi forventer også, at du har lyst til at bringe dine juridiske kompetencer bredt i spil og understøtte afdelingens ledelse med juridisk bistand på fx magtanvendelsesområdet, kontrakter med leverandører, være sparringspartner og pennefører på politiske sager, samt indgå i projekter på tværs af Center for Social og Sundhed.
 
Vi forventer at du:

  • Er en dygtig holdspiller
  • Er fagligt dygtig og villig til at lære fra dig - gerne erfaring med supervision
  • Har erfaring med arbejdet i en politisk organisation
  • Har gode kommunikationsevner i både tale og skrift
  • Har lyst til at tillære og holde dig opdateret på ny viden og lovgivning 
    Det er derudover en fordel hvis du:
  • Har kendskab til serviceloven og sundhedsloven.
  • Har erfaring med myndighedssagsbehandling – herunder rammerne i retssikkerhedsloven og almindelige god sagsbehandling.  

 
Ansøgningen
 
Stillingen ønskes besat 1. april 2018. Ansøgningen skal være kommune i hænde senest tirsdag den 13. februar kl. 23.59. Du skal søge elektronisk gennem kommunens hjemmeside.
Første samtalerunde afholdes den 20. februar, hvor du vil modtage indkaldelse senest den 16. februar på mail. Eventuel anden runde afholdes mandag den 26.februar ml kl. 12 – 15.
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
 
Har du spørgsmål til os, er du velkommen til at kontakte Faglig Koordinator Malene Raben Jørgensen på tlf.7216 4360 eller Sekretariatsleder Kim Weber på tlf. 7216 5995.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her