Fysioterapeut
Geriatrisk fysioterapeut søges til fast stilling på Lokalcenter Bøgeskovhus i Århus
Vi søger til vores store plejehjem en fysioterapeut til fast stilling på 37 timer, med godt kendskab til det medicinske/geriatriske speciale.
Bøgeskovhus
Forenede Care driver, i tæt samarbejde med Aarhus Kommune, Lokalcenter Bøgeskovhus, med 126 boliger med både pleje- og ældreboliger.
Forenede Care arbejder med omtanke i omsorgen og møder den enkelte borger og dennes pårørende med en empatisk tilgang, kendetegnet ved en respektfuld og værdig behandling og en service som er tilpasset den enkeltes behov. Vi arbejder ud fra værdierne værdig, tryg og reel.
Virksomheden er bygget op omkring engagerede medarbejdere, med en høj grad af selvstændighed, medbestemmelse og frihed til at få sine behov opfyldt, så privatliv og arbejdsliv kan lykkedes samstemmigt.
På Bøgeskovhus har vi fokus på udvikling, og vægter det sociale aspekt højt, og opfordrer derfor borgere til at deltage i ugentlige aktiviteter og sammenkomster på centret.
Stillingen
Som fysioterapeut på Bøgekovhus, vil du i tæt samarbejde med ergoterapeuten varetage den terapeutiske intervention. Sammen har I nogle fælles opgaver/snitflader og hver for sig udøver I jeres profession. Da du er eneste fysioterapeut, har du det fysioterapeutiske overblik over alle beboerne og varetager den fysioterapeutiske undersøgelse og træning.
Huset er opdelt i 4 afdelinger, og derfor er det forventeligt at du har et tæt tværfagligt samarbejde med kollegaerne på afdelingerne. Herunder afdelingens sygeplejerske og teamleder.
Arbejdsopgaver:
- Vurdering af beboernes træningspotentiale og planlægning af videre intervention.
- Forebyggende og vedligeholdende træning.
- Genoptræning bl.a. efter genoptræningsplaner i hht. Serviceloven §86 samt sundhedslovens §140.
- Holdtræning i samarbejde med den vederlagsfrie fysioterapeut.
- Vurdering og ansøgning af hjælpemidler i samarbejde med ergoterapeuten.
- Du skal have fokus på den rehabiliterende tankegang.
- Dokumentation i beboernes omsorgssystem, cura.
- Om muligt, forflytningsundervisning af personalet i huset.
Faglige kvalifikationer:
Du er uddannet fysioterapeut og har erfaring inden for ældreområdet. Vi forventer, at du har en solid viden om de fleste fysioterapeutiske arbejdsopgaver, og at du arbejder med en høj grad af selvstændighed. Derudover forventer vi, at du har en personlig og tålmodig tilgang til borgerne i forbindelse med træningen.
Personlige kvalifikationer:
- Du trives i at arbejde selvstændigt.
- Du er god til at samarbejde med andre faggrupper.
- Du har kompetencer inden for formidling og videregivelse af faglige erfaringer.
- Du er positiv, åben og udadvendt.
- Du skal være god til at have mange bolde i luften samtidigt.
- Du er god til at organisere og strukturere din arbejdsuge.
- Arbejder med en rehabliterende tankegang.
Lyder ovenstående som noget du kan se dig selv i, så tøv ikke med at sende en ansøgning hurtigst muligt.
Ansøgning:
Ansøgningsfrist: Samtaler afholdes løbende og stopper når rette kandidat er fundet.
Opstart: Hurtigst muligt
Ansøgning sendes til centerchef Jesper Westphal, Jewe@forenede-care.dk
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk