Health Group A/S søger en fysioterapeut fuld- eller deltid til arbejde i Københavnsområdet med start hurtigst muligt.
Som fysioterapeutisk konsulent hos Health Groups kunder vil din hverdag bestå af bl.a. fysioterapi, ergonomi, personlig træning, holdtræning mm.
Det ses gerne, at man har erfaring inden for individuel træning og holdtræning. Der er ingen krav til erfaring inden for ergonomi.
Du vil blive lært op i principper, koncepter samt virksomhedsfilosofi.
Vi tilbyder:
- En hverdag bestående af fysioterapi, ergonomi, programlægning, personlig træning og holdtræning samt administrative arbejdsopgaver
- En travl arbejdsplads i stadig udvikling, hvor du har god mulighed for indflydelse
- Høj grad af selvstændighed i planlægningen af din arbejdsdag
- Mulighed for personlig, faglig og sproglig udvikling gennem arbejde og kurser
- Fast timebaseret honorar
Vi forventer, at du er
- Serviceminded, udadvendt og smilende
- Mødestabil, ansvarsfuld og engageret i din fysioterapeutiske udvikling
- Selvstændig, omstillingsparat og tager nye udfordringer med et smil
- Fleksibel i dit arbejde, også fremtidigt
Læs mere om Health Group ved at klikke på dette link. Hvis du har yderligere spørgsmål vedr. jobbet, er du velkommen til at tage kontakt til os på 70201626.
Din ansøgning samt CV skal mærkes "Fys2022-1" i emnefelt og sendes til projektleder Frederik Kehler via e-mail: FK@healthgroup.dk
Der afholdes ansættelsessamtaler løbende og oplæring hurtigst muligt, når vi har fundet den rigtige kandidat.
Vi ses frem til at møde dig.
Med venlig hilsen
Health Group A/S
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk