Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fysioterapeut- barselsvikariat

Vi søger en fysioterapeut til Neurorehabilitering Toftegården i Møldrup, Viborg Kommune.
Stillingen er et barselsvikariat med primær tilknytning til 5 midlertidige, specialiserede rehabiliteringspladser.


Du skal have lyst til at arbejde med neurorehabilitering og være en del af det tværfaglige team omkring de enkelte borgere. 
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer eller efter aftale, primært i dagvagter på hverdage, med en ugentlig aftenvagt til klokken 20.00.

Vikariat er med tiltrædelse 1. december 2020, eller snarest derefter, løbende til 31. oktober 2021, med mulighed for forlængelse.
 
Dine primære arbejdsopgaver

  • Undersøgelse, træning og behandling af voksne med erhvervet hjerneskade.
  • Dokumentation af arbejdet, herunder medvirke til opstilling af rehabiliteringsplan, udarbejdelse af tværfaglig status og neuropædagogiske strategier.
  • Tæt tværfagligt samarbejde omkring borgerens rehabilitering.
  • Samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere, eksempelvis bandagist, siddestillingsterapeut med videre.
  • Igangsættelse og videreformidling til øvrigt personale i forhold til selvtræning, forflytninger, lejringer og mobilitet.
  • Medvirke i vurdering af eventuelle boligtilpasninger og ændringer eller vurdering af andet botilbud.
  • Sammen med borgeren vurdering af behovet for hjælpemidler, kropsbårne og andre hjælpemidler til at øge fysisk funktion og selvstændighed.  
 
 
Vi ønsker en fysioterapeut der har
  • Erfaring indenfor specialet og med ønske om at udvikle egne kompetencer.
  • Kendskab eller erfaring med relevante undersøgelses- og behandlingsværktøjer i forhold til ABC-konceptet.
  • Evne til at arbejde målrettet og tålmodigt med øje for borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder/rehabiliteringsbehov.
  • Evne og lyst til at være en del af det interdisciplinære samarbejde omkring den enkelte borger.
  • Stærke sociale kompetencer, en anerkendende tilgang og en positiv indstilling til arbejdet og nye udfordringer
  • Ansvarsbevidsthed og samarbejdsorientering såvel monofagligt som tværfagligt, og som er personligt og fagligt velfunderet samt prioriterer dokumentation.
 
 
Vi tilbyder
  • En dynamisk arbejdsplads med fokus på trivsel og meningsfuld udvikling
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Et udviklende samarbejde med engagerede kolleger og samarbejdspartnere
  • Stor grad af medindflydelse og medbestemmelse
 
Om os
Neurorehabilitering Toftegården er et specialiseret rehabiliteringstilbud målrettet voksne med komplekse følger af erhvervet hjerneskade. Der er 5 midlertidige neurorehabiliteringspladser, et botilbud for 8 borgere samt et pædagogisk dagtilbud for borgere i Viborg kommune med erhvervet hjerneskade.
 
På Neurorehabilitering Toftegården er rehabiliteringsindsatsen organiseret i tæt koordineret teambaseret, interdisciplinært samarbejde, hvor faggrupperne planlægger, prioriterer, beskriver, revurderer og justerer rehabiliteringsindsatsen i fællesskab og arbejder mod fælles mål – i tæt samarbejde med borgeren og dennes pårørende.
 
Ud fra et neuropædagogisk fundament er der fokus på at støtte borgeren til at leve et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv, trods omfattende aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger.
 
En del af teamet
Som medarbejder på Neurorehabilitering Toftegården bliver du en del af en personalegruppe bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejerske, SOSU-personaler og socialpædagoger. Der er tilknyttet neuropsykolog til afdelingen, og der er løbende supervision. Afdelingen samarbejder med CKU omkring logopæd, syn- og pårørendetilbud.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder, Christina Dall Christensen 22 51 34 01 eller centerleder, Anni Søby Rasmussen 87 87 62 96.
 
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 27. november 2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.