Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fysioterapeut søges til Pulsen - Job og Uddannelse

Fysioterapeut med et flair for at se muligheder på arbejdspladserne. 
 
Har du lyst til at være med til at udvikle, den tværfaglige indsats for borgere der har brug for hjælp til at opnå eller genfinde tilknytningen til arbejdsmarkedet, så er det måske dig vi søger i Jobcenter Roskilde, Job og Afklaring – Pulsen. 
 
Vi er en spændende enhed som har til formål at sætte ind med en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats for borgere med andre problemer end ledighed, i form af fysiske- og psykosocialeudfordringer. 
 
Vi arbejder i et tæt samarbejde med Jobrådgiverne i Jobcenter Roskilde og har en helhedsorienteret tilgang til borgerne. 
 
Vi er 30 gode kolleger, med forskellige faglige baggrunde og kompetencer, vi oplever os selv som en arbejdsplads med stort engagement, god humor, et godt arbejdsmiljø og med fokus på samarbejde og udvikling.  
 
Du kan læse mere om os på Roskilde Kommunes hjemmeside under Jobcenter Roskilde. 
 
Dine opgaver består i at:  
  • Observere, beskrive og kortlægge borgernes ressourcer og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet   
  • Varetage forskellige former for fysisk træning – såvel inde som ude
  • Motivere og understøtte borgerens udvikling i processen at komme tilbage til arbejdsmarkedet
  • Medansvarlig for afholdelse og udvikling af den tværfaglige undervisning i f.eks. temaer som fysisk træning, sammenhæng mellem krop og psyke, afspænding og mindfulness
  • Deltage i tværfaglige konferencer
  • Dokumentation i forhold til alle dele af arbejdet vægtes højt
  • Udarbejde træningsprogrammer til borgere med henblik på, at opnå eller genvinde tilknytningen til arbejdsmarkedet
Du:  
  • Har erfaring med målgruppen
  • Har erfaring med både individuel såvel som holdtræning, øvelsesformidling og opfølgning
  • Er god til den motiverende del af arbejdet med borgere
  • Har lyst til at arbejde tværfagligt og i tæt kontakt med borgerne 
  • Kan samarbejde med andre faggrupper såvel internt som eksternt
  • Er fleksibel i forhold til opgaveløsning
  • Har lyst til at indgå i løbende udvikling af arbejdspladsen
  • Tager skriftlig dokumentation som en selvfølgelig del af opgaven 
Løn- og ansættelsesforhold: 
Løn- og ansættelsesforhold er gældende efter overenskomst og principper for ny løn. 
 
 
Yderligere oplysninger: For yderligere oplysninger kan du ringe til Charlotte Palkinn 2166 9679. 
 
Der er ansøgningsfrist torsdag den 17. april 2018 kl. 12.00. 
 
Der er tiltrædelsesdato 1. maj 2018 eller snarest derefter. 
 
Samtalerne afholdes i uge 16 og 17. 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her