Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fysioterapeut til apopleksien på Bispebjerg Hospital

Synes du også, at neurologisk fysioterapi og rehabilitering er spændende? - Så kig med her.



Om stillingen:

Vi søger en fysioterapeut med erfaring inden for apopleksi og rehabilitering. Jobbet byder på masser af faglige udfordringer og ansvar, og du får rig lejlighed til at udvikle din faglighed. Du vil indgå i en spændende og afvekslende hverdag, og du bliver en del af en velfungerende afdeling.



Hvem er vi?

Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en klinisk tværgående afdeling med egen forskningsenhed. Vi brænder for at gøre en forskel - fagligt og for patienterne. Vi prioriterer forskning og udvikling, er åbne for nytænkning, og vi tager ansvar for vores faglige udvikling bl.a. ved at implementere nye retningslinjer, journalclubs og workshops – og vi glæder os til at få dig med på holdet.



Dine primære arbejdsopgaver:

Du vil være tilknyttet apopleksien i et ungt og dynamisk team med 10 ergoterapeuter og 11 fysioterapeuter. Dine primære arbejdsopgaver består i:

  • akutte funktionsevnevurderinger af neurologiske patienter
  • rehabilitering med yderligere behandling og genoptræning af patienter efter apopleksi, samt
  • deltagelse i DIS (Den Inddragende Stuegang). På DIS planlægges det videre patientforløb i tæt samarbejdede med patient, pårørende og det tværfaglige team.

    Du skal være indstillet på fleksible mødetider i tidsrummet 8-17 på hverdage. Du kommer til at indgå i weekend og helligdagsvagtordning. Der er forhandlet lokalt tillæg til vagtordningen
Vi forventer, at du:

  • har kendskab til det neurologiske speciale, relevante kurser og erfaring med at arbejde på et hospital
  • kan lide at arbejde med såvel korte som længere patientforløb
  • har gode samarbejdsevner, er omstillingsparat og trives i et akut-miljø
  • er effektiv og præcis i dokumentationen af dit arbejde, både skriftligt og mundtligt
  • har åben og ligeværdig kommunikation og kan håndtere at arbejde med alvorligt syge mennesker og deres pårørende
Vi tilbyder:

  • dygtige og gode kolleger, som har stærke faglige og sociale relationer og vi hjælper altid hinanden, når der er behov for det
  • samarbejde med hospitalets øvrige faggrupper, bl.a. i lokale arbejdsgrupper med det formål at forbedre og udvikle patientforløbene og det tværfagligt samarbejde
  • en arbejdsplads, som har fokus på forskning og udvikling, hvor der er mulighed for at præge den fysioterapeutiske og rehabiliterende indsats og udviklingsarbejde
  • en arbejdsplads, der har positive forventninger til dig, og en ledelse, der prioriterer innovation, faglig udvikling og trivsel højt
Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 35 timer om ugen og med besættelse 1. april eller hurtigst muligt derefter.



Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.



Nysgerrig?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsterapeut Camilla Hole Ringsted på telefon 21 55 39 91, eller læse mere om afdelingen på vores hjemmeside: https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/fysio-og-ergoterapiafdelingen/Sider/default.aspx



Ansøgning

Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til ledende terapeut Morten Østergaard.



Søg stillingen via linket til højre senest d. 17. marts

Vi forventer at afholde samtaler fredag d. 20. marts.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.