Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fysioterapeut til bo- og støttetilbud Centervej

Fysioterapeut, barselsvikariat fra d. 01.12.20, 37 timer om ugen

 

Søges til Bo- og Støttetilbud for Handicappede, Centervej i Kolding

 

Bo- og Støttetilbud for Handicappede på Centervej er et bosted for voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Her bor i alt ca. 40 borgere med meget forskellige fysiske og kognitive udfordringer. Vi er knap 90 fastansatte, som fordeler sig på pædagoger, omsorgsmedhjælpere, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter og administrativt personale. Bo- og støttetilbud Centervej er en del af en større organisation af botilbud i Kolding Kommune.

 

Vi kan tilbyde en arbejdsplads med gode muligheder for faglig sparring og for at udvikle din kreativitet i forhold til den individuelle træning af borgere med kognitive og fysiske udfordringer. Derudover er der gode muligheder for at udvikle dine kompetencer inden for forflytning, hjælpemidler og sanseintegration. I forhold til sanseintegration vil du have mulighed for at få indblik i, hvordan vi arbejder med at afdække borgernes behov for sansestimulering samt implementering af sansestimulerende tiltag i hverdagen. Vi har gode faciliteter til den individuelle træning og til administrativt arbejde.

 

Du vil indgå i et team bestående af 4 fysioterapeuter. Vi har stor indflydelse på strukturering og prioritering af egne arbejdsopgaver. Dine primære opgaver bliver:

  • Individuel træning af borgerne som består af vedligeholdende funktionstræning – herunder almindelig grundtræning, ledmobilisering og lungefysioterapi.
     
  • Tilpasning af hjælpemidler. Herunder vurdering af behov, ansøgning, anskaffelse og vedligehold af personlige hjælpemidler og APV hjælpemidler til bostedet.
     
  • Mundtlig vejledning af personalet i, hvordan borgerne forflyttes i hverdagen samt udarbejdelse af skriftlige forflytningsvejledninger.

Vi søger en person, der er ansvarsbevidst, selvstændig og for hvem det relationelle i mødet med borgeren har værdi. Vi forventer, at du er tålmodig og har interesse for at arbejde med denne målgruppe. Samtidig skal du have lyst til at indgå i samarbejdet med de øvrige faggrupper internt såvel som eksternt.

 

Vi opfordrer nyuddannede såvel som erfarne fysioterapeuter til at søge stillingen.

 

Løn: Efter gældende overenskomst

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse afdelingsleder Tonni Fogh Kinastovski på tlf. 23302017 eller til fysioterapeut Lykke Wittenkamp på tlf. 23302459 eller fysioterapeut Louise Rask 20160023.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".

Ansøgningsfrist: d. 19.10.20.

Ansættelsessamtaler: Samtaler forventes afholdt d. 27.10.20.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.