Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fysioterapeut til Brørup Sundhedscenter

Brørup Sundhedscenter søger en fysioterapeut (30 t/u) fra 1. juni 2018. 
 
Vi vil gerne fortsat kunne tilbyde borgerne i Vejen Kommune en hurtig opstart på deres genoptræningsforløb. Derfor søger vi en ny kollega, som kan hjælpe os med at tage fra. 
 
Vi har i flere år haft fokus på at tilbyde genoptræning uden ventetid og er rigtig godt på vej til at kunne tilbyde dette til alle borgere. Vi forventer at kravene til maksimal ventetid skærpes fra 1. juli 2018, samtidigt med at vi erfarer at flere borgere bliver henvist til almen ambulant genoptræning. Derfor opruster vi med en ny stilling. 
 
I Vejen kommune er de sundhedsfaglige kræfter samlet på Sundhedscentret i Brørup. Huset rummer sundhedsplejen, livsstilsafdelingen og rehabiliteringsafdelingen, foruden bl.a. lægehus, hjemmepleje, veneklinik og lokalpsykiatri. Her er gode og nye rammer for træning.  
 
Som terapeut på Sundhedscentret bliver du en del af rehabiliteringsafdelingen sammen med 5 ergoterapeuter, 15 fysioterapeuter, 3 børneterapeuter og 2 forløbskoordinatorer. De varetager med faglig stolthed både forløbskoordination, genoptræning, vedligeholdelsestræning og vederlagsfri fysioterapi af såvel voksne som børn. Vores ambition er at udvikle det tværfaglige samarbejde indenfor og udenfor huset, til gavn for borgerne.  
Vores kerneopgave er forebyggelse og mestring. 
 
Du får ansvar for: 
  • at indkalde borgerne til tiden 
  • planlægge det konkrete mål og indhold i træningen i samarbejde med borgeren og med baggrund i den udarbejdede genoptræningsplan 
  • individuel og holdtræning 
  • bidrage til afdelingens udvikling og flow, ved at komme med forslag til forbedringer og nye måder at gøre tingene på   
 
Om dig: 
  • du er autoriseret fysioterapeut 
  • du har erfaring med, kompetencer indenfor og interesse for almen ambulant genoptræning 
  • du formår at strukturere din hverdag alene og i samarbejde med dine kollegaer 
  • du vil det tværfaglige samarbejde 
  • du er fleksibel og har mod på at løse en bred vifte af træningsopgaver 
  • du er idérig og har mod på at prøve nye tiltag af 
 
Henvendelse vedr. stillingen kan ske til 
Ledende terapeut Aswine Rasmussen på tlf. 30 17 08 42 eller via asra@vejen.dk 
 
Ansøgning sendes ved at benytte linket i opslaget på kommunens hjemmeside. 
Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Saml gerne alle bilag i én pdf eller Word fil inden den vedhæftes. 
 
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. 
 
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe uønsket post.

 
Ansøgningsfristen er fredag d. 20. april 2018 kl. 8.00 og ansættelsessamtalerne forventes afholdt onsdag d. 25. april 2018. 
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her