Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fysioterapeut til et barselsvikariat

Genoptræningscentret Holbæk kommune søger fysioterapeut inden for det ortopædkirurgiske område til et 8 måneders barselsvikariat, 35-37 timer ugentlig.  
 
Arbejdsopgaverne vil primært omhandle individuel træning/behandling af ortopædkirurgiske borgere herunder borgere med skulderproblematikker og træning efter skulderoperation.  
 
Vi forventer at du

  • Har viden og kompetencer inden for det ortopædkirurgiske område, specielt skulderområdet
  • Kan planlægge et aktivt træningsforløb med udgangspunkt i borgerens mål
  • Er god til at skabe kontakt til borgere, pårørende og kolleger
  • Har viden og erfaring med at arbejde tværfagligt og er god til at skabe sammenhæng mellem træning og det videre hverdagsliv
  • Ønsker at bidrage til faglig udvikling og kvalitetssikring
  • Kan fungere i et miljø præget af udvikling og forandring
  • Har erfaring med at dokumentere i et elektronisk omsorgs-/journalsystem
  • Har kørekort  
Vi kan tilbyde dig
  • En travl arbejdsplads med en varieret hverdag
  • Fokus på intern videndeling, faglig og kollegial sparring
  • En daglig praksis hvor vi har fokus på test, målsætning og træning gennem aktivitet
  • Løbende kvalitetssikring med evaluering og kvalificering af vores træningsydelser
  • Fokus på at styrke samarbejdet på tværs i kommune og region
  • Et velfungerende træningsteam i et udviklingsorienteret og anerkendende miljø
  • En tilgang til hinanden hvor der er godt humør, plads til forskelligheder og at vi kan grine sammen  
Holbæk Kommunes Genoptræningscenter er koblet til kommunens Sundhedscenter og er organiseret under samme daglige leder, placeret på hver sin matrikel i Holbæk by. Genoptræningscentret varetager træning efter Sundhedsloven §140 og dele af Servicelovens §86 og består af 23 fysioterapeuter, 8 ergoterapeuter, 2 træningsassistenter, 2 administrative medarbejdere.
Sundhedscentret som varetager kommunens forebyggelsestilbud §119 består af 9 sundhedskonsulenter.
 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
 
Ansøgningsfrist onsdag den 14. februar 2018.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 26. februar 2018 på Genoptræningscentret, Rebslagervej 15, 4300 Holbæk.  
 
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte tillidsrepræsentant Line Jørgensen  lrjo@holb.dk  tlf. 72 36 51 46 eller daglig leder af Genoptrænings- og Sundhedscentret Liselotte Bonde libj@holb.dk  tlf. 72 36 47 51, hvis du har spørgsmål vedr. stillingen.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her