Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fysioterapeut til intern sundhedsordning i Assens Kommune

Er du fysioterapeut og brænder for sundhed på arbejdspladsen? Har du erfaring med sundhedsfremme på arbejdspladser og tværfagligt arbejde? Vil du være øge trivslen og sænke sygefraværet blandt vores ansatte? Så er det måske lige dig, vi er på jagt efter!

I Assens Kommune prioriterer vi sunde arbejdspladser. Vi søger en fysioterapeut til et barselsvikariat i vores interne sundhedsordning pr. 1. november 2020 og 11 måneder frem. En fysioterapeut, der ønsker at være en del af et team på 4, som skal understøtte arbejdet med at øge trivslen og sænke sygefraværet blandt kommunens ansatte.  

Hvem er vi  

Sundhedsordningen i Assens Kommune har til formål at understøtte sundhed og trivsel på alle arbejdspladser samt aktivt at arbejde med nedbringelse af sygefraværet. I Sundhedsordningen arbejder vi med forskellige indsatser på arbejdspladserne inden for fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Vores primære samarbejdspartnere er ledere og tillidsvalgte, men vi afholder også kurser, workshops, fyraftensmøder, sundhedskampagner, events m.m.   

Vores team består af en fysioterapeut, en projektleder, en HR-trivselskonsulent og en teamkoordinator. Vi indgår i nært samarbejde med andre faggrupper, og vi har et særligt tæt samarbejde med HR-teamet. Vores hverdag er præget af en uformel omgangstone, hvor dialog og sparring om faglige udfordringer såvel som interesse for hinandens ve og vel er vigtig.

Sundhedsordningen holder til på Assens Rådhus og en del af Organisations og Strategi. Afdelingens øvrige to teams består af HR og Kommunikation.

Om jobbet  

Som fysioterapeut i Sundhedsordningen vil dine arbejdsopgaver være følgende:  

  • fysisk kompetenceudvikling tilpasset de enkelte arbejdspladsers behov  
  • igangsættelse og instruktion af elastikøvelser tilpasset den enkelte arbejdsplads
  • ledelse af mindre events og fyraftensmøder
  • visitation og koordinering i forhold til rekruttering af medarbejdere til relevante sundhedstilbud
  • kampagneplanlægning og gennemførelse  
  • sparring og rådgivning af ledere og medarbejderrepræsentanter ude på arbejdspladserne
  • opfølgning på afholdte rygestopkurser- og indførelse af røgfri arbejdstid
  • ad hoc opgaver vedrørende sundhedsfremmeindsatser med effekt i forhold til sygefravær. 

Hvem er du  

Du er uddannet fysioterapeut og har erfaring med sundhedsfremme på arbejdspladsen og med tværfagligt arbejde. Desuden har du kendskab til at arbejde med arbejdsmiljø. Du kan, i samarbejde med medarbejdere og arbejdspladsen som helhed, lave tilpassede justeringer på arbejdspladsen. Samtidig kan du bruge din faglighed, når du samarbejder med arbejdspladsen om konkrete problemstillinger i forhold til uhensigtsmæssige belastninger af bevægeapparatet. Du kan desuden tilbyde tilpassede øvelsesprogrammer målrettet medarbejderes konkrete udfordringer.

Vi forventer, at du:  

  • arbejder målrettet, selvstændigt og fleksibelt  
  • er teamspiller og samtidig kan arbejde selvstændigt  
  • kan formidle mundtligt samt sælge budskabet  
  • mestrer ligeværdig dialog med ledere og medarbejdere
  • har en mestringsorienteret tilgang til arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse og kan lide at arbejde med mennesker  
  • har erfaring med at motivere til vane- og handlingsændringer  
  • er innovativ og i stand til at idéudvikle
  • gerne giver en hånd med, når opgaven også er af praktisk karakter
  • eventuelt er uddannet rygestopinstruktør.

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om et 11 måneders barselsvikariat på 30 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. november 2020. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.    

Vil du vide mere  

Hvis du ønsker yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte organisations- og strategichef Anne Grønnegård på tlf. 64 74 74 26/29 11 94 92 eller koordinator for Sundhedsordningen Trine Haldborg Andersen på tlf. 64 74 71 35.  

Ansøgningsfristen er den 20. september 2020, og vi forventer at afholde samtaler den 25. og 28. september 2020.

Vi glæder os til at høre fra dig!  


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.