Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fysioterapeut til Randers Sundhedscenter

Er du vores nye fysioterapeut til recovery og fysisk aktivitet?

Fysioterapeut søges til spændende projektstilling på 37 timer/ugen .

Er du fysioterapeut og har du lyst til at være med til at udvikle og gennemføre et recoveryprojekt, er her en enestående chance for at blive en del af Sundhedsfremme- og Forebyggelsesenheden i Randers Sundhedscenter, Thors Bakke.
Stillingen er en delestilling med 25 timer/ugen i Recoveryprojektet og 12 timer/ugen i Sundhedshøjskolen med fysisk aktivitet.
Recoveryprojektet handler om at udvikle og udbrede arbejdet med psykisk sårbare borgere mod en mere rehabiliterende og recovery-orienteret tilgang, hvor borgernes individuelle udviklingsforløb er i fokus. Stillingen indgår som en del af et større projekt i Center for Psykiatri i Randers kommune. Du vil få mulighed for at arbejde i en organisation, der understøtter borgerens unikke og individuelle recoveryproces igennem et fælles værdisæt og sprog på tværs af Sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden, Rehabiliteringsenheden og Socialpsykiatrien.
Du vil komme til at arbejde tæt sammen med en peer medarbejder ansat 10 timer/ugen på samme projekt. I vil sammen være omdrejningspunktet for borgerens helhedsorienterede sundhedsforløb og brobygningen til de sundhedsindsatser som borgeren måtte have behov for. I vil eksempelvis være nøglepersoner i understøttelsen af at borgere kommer godt i gang på holdforløb, føler sig tilpas på holdet og fulgt godt videre efter endt forløb.
Udover tilknytningen til Recoveryprojektet bliver du en del af Sundhedshøjskolen, som igangsætter sundhedsfremmende tilbud i lokalområderne i Randers Kommune – herunder holdtræning som primært foregår udendørs.

Dine arbejdsopgaver i Recoveryprojektet:

  • Mødes og arbejde med borgere i Socialpsykiatrien og på Sundhedscentret. Både borgere som viser interesse for at komme med på et hold og borgere som allerede deltager på hold.
  • Samarbejde med borgerne ud fra en rehabiliterende og recovery-orienteret tilgang.
  • Bygge bro mellem Socialpsykiatrien, Sundhedscentret og det øvrige sundhedsvæsen
  • Kompetenceudvikle personalet i Rehabiliteringsenheden og Sundhedsfremmeenheden med fokus på den recovery-orienterede tilgang til borgerne.

Dine opgaver i Sundhedshøjskolen:
  • Holdtræning – primært rygtræning – og andre udendørs livsstilshold.
  • Samarbejde med idrætsforeninger i lokalområderne.

Vi lægger vægt på at du:
  • Er uddannet fysioterapeut.
  • Har erfaring fra psykiatrien, med recovery-tilgangen samt kommunal erfaring.
  • Har erfaring med holdtræning, livsstilsinterventioner og outdoor aktiviteter.
  • Har stærke sundhedsfaglige og sundhedspædagogiske kompetencer og formår at sætte dem i spil i mødet med borgeren.
  • Har erfaring med og forståelse for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og brobygning.
  • Har stærke kommunikationsfærdigheder og evnerne til at gøre fagsprog let forståelig for den enkelte borger.
  • Er selvstændig, men motiveres også af at være en del af et kollegialt fællesskab med mange forskellige fagligheder.
  • Er motiveret for at undervise på diverse træningshold – primært i aftentimerne.
Projektansættelsen er to-årig fra 1. juni 2021 til 30. maj 2023 med mulighed for forlængelse.
Stillingen er på 37 timer/ugen.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Du skal have egen bil til rådighed.

Du kan læse om Randers Sundhedscenter og Sundhedsfremme- og Forebyggelsesenheden her.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos faglig leder Selma Friis Overgaard på telefon 61 70 72 47.
Har ovenstående vakt din interesse, så send ansøgningen med cv og kopi af relevant dokumentation såsom uddannelsesbevis samt autorisation.
Stillingen søges elektronisk.

Ansættelsessamtaler: 22. april 2021

Ansættelsesforhold
Tidsbegrænset fuldtidsstilling

Tiltrædelse
01-06-2021

Ansøgningsfrist
16-04-2021 23:59

Virksomhedens oplysninger
Randers Sundhedscenter

Kontaktperson
Selma Friis Overgaard
Tlf. 61 70 72 47

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.