Fysioterapeuter, Regionspsykiatrien Vest, Herning

Fysioterapeuter søges til spændende 2-årig projektstilling til akut modtageafsnit E4 
 
Brænder du for et job, hvor relation er et nøgleord. Er du fleksibel og omstillingsparat og har du modet til at tænke kreativt i tilspidsede situationer, så er du muligvis vores nye medarbejder.
 
I Region Midtjylland arbejder vi sammen om at nedbringe tvang. Vi forebygger og øver os i at give patienterne en god behandling, der både giver dem et bedre liv og os selv en bedre arbejdsdag.
 
Der er indgået en partnerskabsaftale mellem Psykiatri og Social i Region Midtjylland og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som blandt andet siger, at anvendelse af tvang skal være halveret i 2020. Regionspsykiatrien vest har en fornem tradition for en kropsorienteret og aktivitetsorienteret tilgang til patienterne, der kan øge deres mestringsevne. Denne tilgang tror vi på, der kan være med til, at patienter opnår tryghed og beroligelse.
Formålet med dette projekt er at forebygge den første bæltefixering hos patienter, som oplever udtalt kropslig uro og som er i risiko for at tabe kontrol og blive udadreagerende.
Vi tilbyder:

  • En 2-årig projektstilling - 20-37 timer ugentligt.
  • En selvstændig funktion, hvor der samtidig er fokus på mono- og tværfagligt samarbejde.
  • En arbejdsplads i konstant udvikling.
  • En arbejdsplads som vægter et godt arbejdsmiljø og trivsel
  • Sparring med øvrige fysioterapeuter, kvalitetskoordinator og ledende terapeut.
  • Rammer hvor fysisk aktivitet er mulig.
  • En imødekommenhed for dristige tiltag. 
Vi ønsker ansøgere der:
  • Har en bred psykiatrisk erfaring.
  • Kan give samlende og afgrænsende behandling vha. f.eks. ballstick eller trykmassage.
  • Kan tilgange til at håndtere angst og utryghed.
  • Kan B-BAT
  • Kan Grounding som metode og behandling til at arbejde med kropsbevidsthed.
  • Kan benytte fysisk aktivitet til at nedsætte anspændthed, indre uro, rastløshed og afledning.
  • Har kendskab til de primære sanser og kan arbejde med sansemodulation.
  • Kan medvirke til at give patienterne en forståelse af de kropslige symptomer, som er knyttet til psykisk sygdom.
Over halvdelen af Regionspsykiatrien Vests samlede antal bæltefikseringer sker indenfor de første 3 døgn. 1/3 sker allerede indenfor de første 6 timer af en indlæggelse. Størstedelen af bæltefikseringer sker i tidsrummet mellem kl. 10.00 og 21.00 jævnt fordelt på alle ugens dage, hvilket betyder, at arbejdstiden vil planlægges herudfra.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos ledende terapeut Tina Sognstrup Pedersen tlf. nr. 24237588 fra mandag i uge 8.
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på "Send ansøgning". Vedhæft din ansøgning og CV samt uddannelsesbevis, referencer m.m. (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
Husk at mærke ansøgningen "Fysioterapeut - projektstilling".

Alternativt kan ansøgningen stiles og sendes til: Regionspsykiatrien Vest, psyk. adm. Lægårdvej 12, 7500 Holstebro, Att: Løn- og HR konsulent Louise Høgsgaard Frandsen.

Ansøgningen skal være os i hænde senest tirsdag den 27. februar 2018.

Ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 10 eller 11.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:22. februar 2018
Udløbsdato:12. marts 2018

Fysioterapeut til Kognitiv Klinik, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Hospitalsenhed Midt

Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Silkeborg
Et barselsvikariat som fysioterapeut ved Hospitalsenhed Midt, Kognitiv Klinik, Afsnit H1, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, er ledig til besættelse fra den 1. april 2018 eller snarest muligt derefter og til den 31. december 2018. Stillingen er e...