Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Fysioterapeuter til Neurorehabilitering - Kbh

Brænder du for neurorehabilitering?

Neurorehabilitering – Kbh har udvidet tilbuddene til borgere med erhvervet hjerneskade, og vi har derfor brug for flere kvalificerede kræfter. Du har nu chancen for at blive en del af holdet på et center i udvikling og her være med til at styrke tværfaglige og sammenhængende rehabiliteringsforløb til gavn for den enkelte borger.

Vi er flyttet til nyrenoverede faciliteter på Strandvejen, har udvidet antallet af døgn- og ambulante pladser og er klar til nye kollegaer. Vi søger to fysioterapeuter, en til en fast stilling og en til etl barselsvikariat.

Neurorehabilitering – Kbh
Neurorehabilitering – Kbh er for københavnere, som har fået en hjerneskade og har brug for rehabilitering og genoptræning på specialiseret og avanceret niveau.

Centret har ca. 160 medarbejdere og ledere med forskellig faglig baggrund: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, neuropsykologer, neurologisk lægekonsulent, audiologopæder, neuropædagog, musikterapeut, administrative medarbejdere samt rengørings- og servicepersonale.

Vores fokus er på borgernes og de pårørendes aktive medvirken i forløbet og i udviklingen af den tværfaglige indsats med sigte på rehabilitering af fysiske, kognitive, sproglige og sociale funktioner. Borgerne skal opleve, at de er centrum i eget forløb, så de kan bevare håb og tryghed på vej til en ny livssituation sammen med deres pårørende.

Vi styrker derfor borgerens samlede forløb ved at etablere et samlet tilbud for specialiseret rehabilitering med døgnophold og ambulant forløb.

Neurorehabilitering – Kbh arbejder på at fremme udvikling og forskning af rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade sammen med relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det er med til at gøre Neurorehabilitering – Kbh til et nationalt førende kommunalt rehabiliteringstilbud på hjerneskadeområdet.

Vi tilbyder

  • muligheder for at udvikle og optimere det samlede rehabiliteringsforløb
  • spændende stillinger med mangeartede og skiftende arbejdsopgaver
  • inspirerende og brede samarbejdsflader med både interne og eksterne samarbejdspartnere i kommunen, på hospitalerne og patientorganisationer
  • et arbejdsmiljø med fokus på vidensdeling, trivsel, faglig sparring og tværfagligt samarbejde, hvor vi lægger vægt på selvstændighed, ansvarlighed, respekt og kollegialt samvær
  • deltagelse i relevant kompetenceudvikling, temadage og konferencer

Om stillingerne
Begge ledige stillinger er på døgnafdelingen på 2. sal, hvor borgere primært er over 65 år. Vi arbejder tværfagligt i teams med sigte på rehabilitering af borgerens fysiske, kognitive, sproglige og sociale funktioner. Borgerens mål og behov er altid udgangspunkt for vores prioritering og planlægning af sammenhængende indsatser af høj faglig kvalitet.

Du vil blive tilknyttet en fast afdeling, men vi arbejder på tværs i huset og hjælper hinanden.

Vi forventer, at du indgår i lørdagsvagt ca. hver 5. uge. Stillingerne er begge i udgangspunktet 37 timer ugentligt.

Dine opgaver vil eksempelvis være at

  • skabe resultater sammen med borgeren og de pårørende gennem inddragelse og evidensbaseret praksis
  • lave mono- og tværfaglige mål og planer sammen med borgeren og pårørende ud fra deres rehabiliteringsbehov
  • deltage i tværfaglige møder og konferencer
  • du kan varetage både individuelle træningsforløb samt holdtræning
  • samarbejde på tværs af kommunen med hjerneskadekoordinatorer og visitatorer mv.
  • deltage i udvikling og implementering af indsatser på centret
  • arbejde forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende

Vi forestiller os, at du

  • har minimum to års erfaring som fysioterapeut
  • har neurologisk erfaring
  • har det rehabiliterende aspekt i alle tilgange i borgerens rehabiliteringsforløb
  • har relevante kurser indenfor neurorehabilitering, fx Bobath
  • kan indgå i et tværfagligt samarbejde og samtidig kan arbejde selvstændigt med at udføre specifikke bevægeanalyser og træning
  • formår at reflektere over og dokumentere egen praksis
  • har stærke samarbejdsevner og en anerkendende tilgang til dine kollegaer, og at du medvirker til at bevare et godt arbejdsmiljø

Vil du vide mere om Neurorehabilitering – Kbh
Du kan læse mere om tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade i Københavns Kommune på https://neurorehabilitering.kk.dk/.

Ansættelsessted
Neurorehabilitering – Kbh er i øjeblikket beliggende med den ambulante afdeling i Bystævneparken og døgnafdelingerne på Strandvejen i Hellerup. Det er planlagt, at den ambulante afdeling flytter til Strandvejen i løbet af 2020.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Tiltrædelse den 1. december 2020 eller snarest muligt.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Lefevre på 2311 3027.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Sammen med din ansøgning bedes du uploade dit CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 21. oktober 2020
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i ugerne 44 og 45.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, sosu-assistent eller sosu-hjælper, har du derudover fra 1. september 2020 ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om os på vores-hverdag.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.