Gem job

G4S søger Bid Manager med kommercielt flair.

Vil du fra vores hovedkontor i Albertslund, være med til at forretningsudvikle verdens største sikkerhedsvirksomhed og kan du med din kreative tankegang og forretningsforståelse, udfordre organisationen med nye måder at tænke på? 

Et job med indflydelse
Vi oplever et massivt behov for sikkerhed i både private og offentlige organisationer - derfor søger vi en Bid Manager.

Du får ansvar for at projektstyre og producere tilbudsgivning af G4S’ største, potentielle B2B projekter og får dit eget salgsbudget for “manned services”.

Du vil blive en del af en international virksomhed, hvor du vil have kontakt med specialister og have daglig sparring med personer med stor faglighed.

Du bliver projektleder og får en central og bred berøringsflade
Du får en selvstændig og alsidig stilling, hvor du sammen med den daglige leder for Bid Management, bliver ansvarlig for kalkulationsmodeller, tilbudsprocesser, projektstyring og det interne samarbejde med salgs- og driftsorganisationen. Derudover bliver du ansvarlig for koordinering af internationale tilbud i samarbejde med kolleger i andre G4S selskaber.

En typisk dag som Bid Manager
Din dag som Bid Manager kan indeholde overvågning af udbud, ledelse af projektmøder med bid teamet, præsentation af kommercielle og operationelle strategier til direktionen, deltagelse i workshops for at udvikle nye løsninger eller forhandling af kontrakter med nye kunder. Rollen som Bid Manager inkluderer mange snitflader rundt i organisationen og du vil derfor få indblik i alle kroge af virksomheden.

Dine opgaver og fokusområder 

  • Sikre opnåelse af Bid Management salgsbudget, som er fokuseret på salg af “manned services”
  • Udbudsovervågning
  • Ansvarlig for ledelse og kvalitetskontrol af udbudsprocesser og større tilbud til vore kunder
  • Udvælgelse af det rette bid team og uddelegering af opgaver
  • Ansvarlig for koordinering af internationale udbud
  • Optimering af beregningsmodeller
  • Tilbudsproduktion
  • Kontraktforhandlinger
  •  
    Vi leder efter dig som..
    ...Kan arbejde struktureret og efter deadlines, en som er proaktiv og ikke er bange for at udfordre organisationen med din kreativitet og forretningsforståelse. Du er analytisk stærk og har et stort overblik, så du hurtigt kan sætte dig ind i kundens kontekst og diagnosticere de rette løsninger og salgsargumenter.

    Du har erfaring med projektledelse, er god til at skabe netværk og er vant til at bevæge dig i feltet mellem kunder og forretning. Du er komfortabel ved at arbejde i excel og er god til tal, så du kan bruge og optimere vores beregningsmodeller.

    Din erfaring kan komme flere steder fra...
    Vi forestiller os en kandidat der har kommerciel erfaring og måske har du mange års erfaring med komplekst salg til offentlige kunder og ønsker at prøve kræfter med en international virksomhed. Det er samtidig forventet at du har gennemført en lang videregående uddannelse fra eksempelvis CBS, KU, DTU eller lign.

    Hvad får du hos os?
    Du får blandt andet et afvekslende og selvstændigt job, hvor du med stor frihed og tillid, samarbejder med kompetente og engagerede kolleger i et dynamisk miljø, hvor ikke to dage er ens. Hertil kommer en god lønpakke og pensionsordning samt mulighed for sundhedsordning og forsikring. 

    Ansættelse hos G4S, forudsætter at du kan dokumentere beskæftigelse / uddannelse o.l. minimum 3 år bagud, ligesom du kan godkendes af politiet, jf. lov om vagtvirksomhed. 

    Baggrundstjek på sociale medier udføres fra tid til anden og der indhentes altid referencer fra tidligere arbejdsgivere.

    Kontakt: Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til daglig leder for Bid Management på telefon 2132 0177, mandag – fredag mellem kl. 9-15.

    Rekrutteringsprocessen: Vi vurderer ansøgninger løbende og indkalder relevante kandidater til samtale i processen. Vi anvender kognitiv test i udvælgelsen og du må derfor være indstillet på at gennemføre en test forud for en evt. samtale.

    Tiltrædelse: Snarest muligt, efter aftale.

    Vi gør opmærksom på at G4S udelukkende benytter elektronisk rekruttering og det er således kun muligt at søge stillingen online via nedenstående link. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.


    Gem job

    Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Gem

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.