Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Gardinkonsulent

Gardinhuset Odense søger en gardinkonsulent til rådgivning af kunder i vores showroom og i kundernes hjem. Vi brænder for at lave unikke løsninger af høj kvalitet, der passer til nøjagtigt den enkelte kundes behov og ønsker. Du skal arbejde med at designe disse løsninger inden for gardiner og solafskærmning, og foretage opmåling og beregne tilbud til kunden. Når den rigtige løsning er fundet overdrages opgaven til vores montageafdeling, og dit fokus flytter til aftersales, så du er med til at kundens oplevelse er i fokus til vi er i mål.

Du har erfaring med at arbejde med salg af gardiner, og er tryg ved at arbejde med både motoriserede og manuelle løsninger. Du forstår at vejlede kunden igennem beslutningsprocessen, så vedkommende får den bedst mulige oplevelse fra første kontakt til levering hjemme hos dem selv.

Dine egenskaber

  • Du sætter en ære i at udvise høj faglighed
  • Du forstår at sætte kundens oplevelse i centrum
  • Du har en interesse i indretning og tekstiler
  • Du har en interesse i tekniske løsninger og håndværk
  • Du kan beregne tilbud

 

Vi er et team på i alt 25 kollegaer, som kan tilbyde dig et spændende, udfordrende og selvstændigt job, hvor ikke to dage er ens.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads i udvikling
  • Enormt engagerede kollegaer
  • 30-37 timer
  • Løn efter erfaring

 

Gardinhuset i Odense er en del af det landsdækkende koncept GardinHuset, hvor vi på tværs af showrooms kan søge sparring og samarbejde, men hvor vi i hverdagen har fokus på vores respektive lokalområder. GardinHuset er en del af Gardingruppen, sammen med House of Home og Gardinmontøren til Erhverv.

Tiltrædelse når rette kandidat er fundet, og der vil løbende blive indkaldt til samtaler.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.