Vi søger en medarbejder der har lyst til at indgå i vores grønne team ved Fredens, Tranbjerg og Skåde Sogne, og som kan tage ansvar for de fælles – og egne opgaver.
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Tiltrædelse 15. marts 2021 eller snarest herefter.
Du ansættes af Fredens Menighedsråd. Arbejdsstedet er primært kirkegården ved Fredens Kirkegård, Rosenvangs Allé 51, 8260 Viby J., men du skal være indstillet på at udføre arbejde på alle 3 kirkegårde.
Samarbejdet ledes i det daglige af en kirkegårdsleder og bestyrelsen for kirkegårdssamarbejdet. I hverdagen tilrettelægger medarbejderne ved de enkelte kirkegårde selv arbejdet. Der er en teamkoordinator på hver kirkegård, som har det samlede overblik over arbejdet på kirkegården og som primært varetager kontakten til brugerne. Der er mulighed for, at du skal fungere som teamkoordinator i Skåde Sogn i vintermånederne. Gartnerne deltager i kirkelige handlinger og forestår urnenedsættelser.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en uddannelse som anlægsgartner.
- Har erfaring og interesse for pasning af grønne områder og erfaring med brug af maskiner.
- Kan holde dig selv i gang og har blik for grundighed.
- Kan udvise passende adfærd i forhold til pårørende på kirkegårdene.
- Har kørekort.
Du bliver ansat som gartner. Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftalen for landbrugsmedhjælpere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere indgået mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Lønnen udgør pr. time på trin 1: 152,04 kr. og på trin 2: 156,59 kr. Der sker overgang til månedsløn efter 5 måneders ansættelse. Ansættelsen er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensionsordning.
Der er 3 måneders prøvetid. Der vil blive indhentet børneattest og referencer inden en eventuel ansættelse. Kørekort er nødvendigt og du skal være indstillet på at anvende egen bil til transport mellem tjenestestederne.
Sådan gør du:
Send din ansøgning, CV og andre relevante bilag til HR-konsulent Pernille Weldingh på mail: PFW@KM.DK senest den 1. marts 2021 kl. 12.00.
Du kan få mere at vide om stillingen hos bestyrelsesformand Jens Holger Geil som træffes på mobilnr.: 2331 0149.