Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Gartnere og "græspiloter" til Materielgården, Vejle Kommune


Materielgården søger gartnere og ”græspiloter” til vedligehold af parkområder i kommunen. Er du faglig stærk og kan arbejde selvstændigt, er en af disse stillinger måske noget for dig?
Har du lysten og evnerne til at gøre en forskel og levere gode serviceoplevelser for alle brugere og borgere i Vejle kommune? Hvis ja, – så passer du sikkert godt i vores organisation. Materielgården vil, at der i et fællesskab imellem medarbejderne, ledelsen, samarbejdspartnere samt borgere og virksomheder kommer fokus på udviklingen af nye processer og løsninger. Vores fokus er på dialog og at ”tænke ude fra og ind” for derved at forbedre serviceoplevelsen i Vejle Kommune.

Om jobbet

Du vil indgå i et team med højt engagerede og fagligt stærkt fungerende medarbejdere. I dit daglige arbejde vil du være en del af et team, som arbejder i centerbyerne samt i parkerne i kommunen.
Dine opgaver vil primært være:
  • Vedligehold af centerbyernes og parkernes grønne anlæg og pladser
  • Servicering af brugere i centerbyerne og parkerne.
Du vil skulle påregne, at der i perioder vil være andre forefaldende opgaver, som skal løses med tilknytning til teamets øvrige hold eller på tværs af afdelingens øvrige teams. Du vil desuden skulle være indstillet på at kunne deltage i kommunens vintertjeneste.

Stillingerne ønskes besat pr. 07. april 2021 eller snarest derefter.
 

Vi forventer af dig

  • at du er uddannet gartner eller som udgangspunkt har en solid erfaring inden for gartnerområdet og med grøn drift
  • du har kørekort B/E som minimum.
  • at du har et godt fysisk helbred.
  • IT færdigheder på brugerniveau

Vi har fokus på, at du

  • er serviceminded, ansvarsbevidst og har borgeren/kunden i centrum
  • kan udvise initiativ og tænke i nye baner
  • du kommunikerer godt med alle og trives med det
  • evner at se den gode opgaveløsning på tværs af hele afdelingen
  • er fleksibel og løsningsorienteret
  • du kan arbejde selvstændigt og tage initiativ ligesom du helt naturligt også indgår i teamsamarbejdet med dine kollegaer
  • har en positiv indstilling til arbejdet uanset vejrlig og tidspunkt på dagen

Vi tilbyder dig

  • Et job med mange udfordringer, hvor der stilles krav og tildeles ansvar
  • Direkte medindflydelse på den daglige opgaveløsning
  • En arbejdsplads, der har fokus på udvikling af medarbejdernes kompetencer
  • Et godt og spændende arbejdsklima med gode og hjælpsomme arbejdskollegaer.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn.
Stillingen er en fuldtidsstilling med 37 timers arbejdsuge. Arbejdstiden er mandag til torsdag 7.00 – 15.30 og fredag 7.00 – 12.00.
Stillested vil som udgangspunkt blive i lokaler på Vardevej. Der kan dog i perioder blive tale om, at der arbejdes ud fra Materielgårdens øvrige stillesteder i kommunen.
Stillingerne er midlertidige til den 31. oktober 2021.

Om os

Materielgården er en del af Natur, Vej & Genbrug i Teknik- og Miljøforvaltningen i Vejle Kommune. Vi er den udførende driftsenhed med i alt 105 medarbejdere, hvoraf 8 personer indgår i afdelingens ledergruppe og administration. Vi varetager en bred vifte af driftsopgaver herunder kan nævnes vedligeholdelse og renholdelse af kommunens gader, veje, torve, pladser og parker. Af andre grønne områder er der boldbaner, skove, vandløb og åer. Derudover varetages en stor del af kommunens vinterberedskab af afdelingen.

Flere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Niels-Peter Brændeskov på mobil 29 27 79 14 eller Heine Clemensen på mobil 30 73 60 68.

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest 24. januar 2021. Vi har ansættelsessamtaler uge 5 + 6 2021.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.