På Sjælland har vi brug for en kompetent og selvstændig servicetekniker med tiltrædelse hurtigst muligt.
Om jobbet
Som gastekniker hos os vil din arbejdsdag bestå i at servicere gaskedler hos vores privatkunder. Vi servicere flere mærker undtagen få udvalgte modeller.
Administrative opgaver såsom udfærdigelse af opstartsrapporter og registrering af udført arbejde, er også nogle af de arbejdsopgaver, som du bedes varetage i forbindelse med dine besøg.
Kan du også servicere varmepumper er det en fordel, men ikke et krav.
Om os
Vi er en mindre virksomhed med kontor i Rødovre. På kontoret sidder ejer Steen Gammelgaard samt to kontoransatte. Ude i marken vil du få yderligere syv kolleger.
Vi går meget op i, at vi alle bidrager til et hyggeligt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone. Så du skal have lyst til at indgå og bidrage positivt i et mindre team.
Vi tilbyder:
- Fuldtidsansættelse på 37 timer/ugen.
- Arbejdstider ca. kl. 07.00-15.00. Der er ingen vagt!
- Ansættelse efter gældende overenskomst ml. Tekniq og Blik&Rør/Dansk Metal.
- Timeløn efter kvalifikation og gode pensionsforhold.
- Firmabil, mobiltelefon og iPad med ordrestyringssystem.
Det er nødvendigt, at du:
- Har kørekort
- Er uddannet vvs-montør
- Har A-certifikat
Kontakt os
Er du interesseret i stillingen, så ring og hør nærmere på tlf. 29 21 60 01 eller send dit CV og en kort ansøgning til info@gasservicepartner.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du ligeledes velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Gasservice Partner ApS