Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Gastronomisk læremester og køkkenchef på Hotel- og Restaurantskolen

Er du vant til at styre et køkken, har du en høj kulinarisk overlægger -  og brænder du for at videreformidle din gastronomiske viden og kunnen til den næste generation af kokke? Vil du samtidig være med til at løfte gastronomien, hverdagsmaden og gæstgiveriet til nye højder? Så er du måske vores gastronomiske læremester og køkkenchef til Hotel- og Restaurantskolens interne elevdrevne restaurant.

Som Gastronomisk læremester bliver du en vigtig del af Hotel- og Restaurantskolens mission om at uddanne elever til at mestre bæredygtig gastronomi, madhåndværk og hospitality – modigt, arbejdsomt og kreativt. Vi vil skabe en fagskole, der gennem stimulerende læringsrammer og en høj standard i egen praksis vil medvirke til at højne både det faglige niveau og elevernes trivsel.

 

Ansvarsområder og arbejdsopgaver

Du får en rolle både som faglærer for Hotel- og Restaurantskolens elever samt intern køkkenchef i vores elevdrevne restaurant. Som køkkenchef har du ansvaret for at sikre en vellykket daglig afvikling af frokost i vores elevdrevne restaurant med ca. 150-200 daglige gæster bestående af elever og medarbejdere. Du fungerer samtidig som inspirerende underviser for eleverne i restauranten (ved planlægning, i produktionen og i serveringen), der fungerer som undervisningsrum for et nyt hold elever hver uge. Du refererer til afdelingslederen for skolens spisesteder: Restauranten, Spisehuset, Kaffebaren og madboderne. Vores intention er, at vores gæstgiveri er eksemplarisk både som spisested og som undervisningssted.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Daglig drift af restaurantens køkken, herunder menuplanlægning, kalkulation, kokkerering og servering i tæt samarbejde med din pædagogiske partner restaurantchefen, der står for seating, flow og værtskab.
  • Sikre at restaurantens køkkens bliver til et inspirerende undervisningsrum for de deltagende elever
  • Deltage i planlægningen af forløbene for klasserne i samspil med deres faglærere og ledere
  • Kontinuerlig udvikling af restauranten, herunder initiativer, indsatser og koncepter
  • Du får ansvaret for det kulinariske niveau i restauranten, og for at eleverne får den nødvendige og inspirerende læring deres uge i restauranten.

 

Faglige kompetencer

Vi forventer, at du

  • Er uddannet kok – gerne med supplerende uddannelse
  • Har minimum 5 års erfaring fra restaurations- og kantinebranchen, herunder også menuplanlægning og arbejdstilrettelæggelse, driftsøkonomi og kalkulation
  • Har en stor faglig stolthed og kendskab til økologi og bæredygtighed, som du gerne står på mål for
  • Brænder for at arbejde med unge mennesker og deres uddannelse. Erfaring med undervisning vil være en fordel
  • Kan gå forrest i at nytænke vores restaurant internt og brande vores værtskab eksternt
  • Er en god kommunikator i tale og på skrift
  • Eventuelt har erfaring med projektarbejde

 

Personlige kompetencer

  • Du er imødekommende og åben, både som køkkenchef, underviser og kollega
  • Du har lyst til at være med til at skabe forandring, og er ikke bange for at gå foran når nye og vanskelige projekter skal sættes i gang
  • Du er god til at samarbejde med mange forskellige medarbejdergrupper
  • Du er tillidsvækkende og kan være et forbillede for unge.

 

Vi tilbyder dig

Et udfordrende job med gastronomi, mennesker og læring i centrum på en skole i forandring, hvor du vil indgå i et uformelt miljø med gode kolleger.

 

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår. Lønnen fastsættes efter ”Cirkulære om aftale om løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved erhvervsskoler”, og der er til stillingen knyttet pensionsordning på 18 pct.

Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. god frokost, og vil typisk være i tidsrummet 7 - 16. Ved større arrangementer kan weekend- og aftenarbejde dog forekomme. Vi gør opmærksom på, at vi har røgfri arbejdstid.

 

Ansøgning og rekrutteringsforløb

Du er velkommen til at høre mere om jobbet hos afdelingsleder Michael Wang Dinesen på telefon 3386 2357 eller mail md@hrs.dk.

Er du interesseret i stillingen skal du sende os en begrundet ansøgning med CV. Vi modtager kun ansøgninger via link på vores hjemmeside. Vi vil gerne have din ansøgning så hurtigt som muligt og senest 19. oktober. Samtaler afholdes hurtigst muligt derefter.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Om Hotel- og Restaurantskolen

Vi vil berige og glæde verden med bæredygtig gastronomi og værtskab. For at nå målet har vi brug for forandringer – i verden og på skolen. Vores 140 medarbejdere står midt i en udviklingsproces og arbejdet med at skabe håndværkere, der modigt, arbejdsomt og kreativt mestrer bæredygtig gastronomi, madhåndværk og hospitality. På vores skole har det lige siden 1922 handlet om mad og værtsskab. Vi er branchens skole med erhvervsfaglige uddannelser, 10. klasse, EUX, HTX og kursusvirksomhed og uddanner dagligt 850 elever og kursister. Læs mere om os i vores strategi her: https://hrs.dk/wp-content/uploads/sites/6/2019/06/hrs-strategi-samlet-short-komprimeret.pdf 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.