Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Generalist til Søfartsstyrelsens direktionssekretariat

Kom tæt på beslutningsprocesserne i en af verdens førende søfartsadministrationer

Til Søfartsstyrelsens direktionssekretariat søger vi en generalist, der kan skære en kompliceret sag ind til benet, og som kan levere produkter af god kvalitet til vores departement og servicere direktionen på et højt niveau.



Stor kontaktflade og bred opgaveportefølje

Direktionssekretariatet har ansvar for betjening af styrelsens direktion og Erhvervsministeriet. Vi sikrer, at vores direktion får den nødvendige support og sparring i forhold til nationale og internationale sager. Vi er 9 medarbejdere i direktionssekretariatet og vores hverdag er præget af mange forskellige opgaver, der ofte skal løses i højt tempo. Du får ansvaret for at kvalitetssikre og koordinere forskellige typer sager til Søfartsstyrelsens direktion, til Erhvervsministeriets departement og til ministeren. Du skal bidrage til at håndtere alt fra lovforslag, folketingsspørgsmål, udvikling af policy til kommunikation og meget andet.

Du får et udfordrende og ansvarsfuldt job, hvor du er tæt på den politiske beslutningsproces for et af Danmarks største eksporterhverv.



Om dig

Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, fx cand.scient.pol, cand.scient.soc eller lignende. Derudover har du erfaring fra en politisk styret organisation og helst med ministerbetjening fra centraladministrationen. Da en stor del af dit arbejde bliver skriftlig formidling, er det vigtigt, at du har en skarp pen og kan kommunikere kompliceret og teknisk stof i et klart sprog på dansk og engelsk.

Som person arbejder du struktureret og fleksibelt og kan samarbejde på tværs af faggrænser. Det er vigtigt, at du kan skabe og bevare overblik, styre processer, analysere og skære ind til kernen af en problemstilling og levere produkter af høj kvalitet. Du varetager dine opgaver selvstændigt og proaktivt med stor ansvarlighed, er løsnings- og serviceorienteret og holder humøret højt trods korte deadlines og intense arbejdsdage. Du skal kunne lide at samarbejde på tværs, og du får energi af at finde de gode løsninger sammen med dine kollegaer.



Om os

Søfartsstyrelsen arbejder for vækst i de maritime erhverv og sikkerhed til søs. Det gør vi både nationalt og internationalt og i tæt samarbejde med erhvervet med en fælles ambition om at gøre Danmark til Europas maritime centrum.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har en spændende hverdag, et stærkt kollegaskab, en uformel omgangstone og masser af faglige udfordringer. Du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt i samarbejdet med styrelsens direktion, fageksperter og Erhvervsministeriets departement. Du får plads på vores hovedkontor i Korsør, der rummer kantine, mødecenter og moderne kontorpladser. Du vil opleve en arbejdsplads med stor fleksibilitet og mulighed for at præge egen arbejdsdag.



Det praktiske

Alt efter din erfaring bliver du ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Dit arbejdssted er Korsør.

Stillingen er fuldtid med tiltrædelse snarest muligt.



Vil du vide mere?

Du kan få mere at vide om direktionssekretariatets arbejde ved at kontakte vicedirektør Niels Wammen-Jensen på telefon 91 37 63 16. For yderligere oplysninger om personaleforhold kan du kontakte HR-partner Kristine Castenschiold på telefon 91 33 70 22. Du kan også læse mere om os på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.sfs.dk.



Ønsker du at søge jobbet?

Så klik på ”Søg stilling” knappen nederst i annoncen eller søg via vores hjemmeside: www.soefartsstyrelsen.dk/OmOs/Job/LedigeStillinger/. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest 19. juni 2020 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 26. Der kan forventes anvendt tests i rekrutteringsprocessen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.