Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

GENOPSLAG - Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Glostrup søger socialrådgiver til B203 og B206, Åbent døgnafsnit for unge.

Stillingen genopslås for at udvide ansøgerfeltet.
 
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden har 650 ansatte og består af 3 afdelinger: Bispebjerg, Glostrup og Hillerød. Centret varetager hovedfunktion og alle specialiserede funktioner i børne- og ungdomspsykiatri. Der lægges vægt på forskning og udvikling.  
 
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center modtager børn og unge i alderen 0-17 år med alvorlige psykiske lidelser og udviklingsforstyrrelser. Personalet er sammensat af læger, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker og pædagoger, der indgår i tværfagligt samarbejde. 
 
Nærmere information om Børne- og ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside: http://www.buc-regionh.dk ;
 
Jobbet 
 
Da en af vores dygtige socialrådgivere har fået arbejde tættere på sin bopæl, søger vi en socialrådgiver til en 37 timers stilling med tilknytning til 2 af centerets åbne ungdomspsykiatriske døgnafsnit. Begge afsnit er geografisk placeret på Nordre Ringvej 69, 2600 Glostrup. 
Afsnittenes målgruppe er unge i alderen 14 - 17 år. De unge kan have forskellige psykiatriske lidelser og henvises primært ved mistanke om psykose, debuterende skizofreni, svær depression, evt. komorbid udviklingsforstyrrelse f.eks. Aspergers Syndrom eller personlighedsforstyrrelse evt. med selvskadende adfærd 
 
Du vil som socialrådgiver komme til at deltage i det tværfaglige samarbejde og indgå i afdelingens team bestående af læger, psykologer og dig som socialrådgiver.   
 
Arbejdsopgaver for socialrådgiverfunktionen: 

  • koordinere samarbejde i forhold til socialforvaltning, PPR, UU-vejledere samt andre institutioner 
  • administrativt arbejde herunder at bidrage til udarbejdelse af underretninger og erklæringer til de sociale myndigheder i samarbejde med læger og psykologer 
  • bidrage med aktuel viden om sociallovgivning  
  • socialfaglig rådgivning i forhold til udarbejdelse af undersøgelses- og behandlingsplaner 
  • deltagelse i interne konferencer og behandlingsmøder 
  • deltagelse i netværksmøder 
  • individuel rådgivning og samtaler med de unge samt deres forældre om sociale spørgsmål  
Vi tilbyder 
 
Et spændende speciale hvor du som socialrådgiver vil få en central rolle i forhold til at skabe kontakt til patientens hjemkommune og koordinere samarbejdet med kommunen, De to afsnit modtager patienter fra alle regionens 29 kommuner. Der vil være mulighed for sagssupervision i eget team samt faglig sparring med centerets øvrige socialrådgivere. 
Du vil i Børne- og Ungdomspsykiatrisk center blive en del af en dygtig, engageret og erfaren socialrådgivergruppe på i alt 17 socialrådgivere.  
 
Vi forventer 
  • praksiserfaring som socialrådgiver 
  • engagement, godt overblik og solidt kendskab til den sociale lovgivning 
  • gode samarbejdsevner både ift dine daglige kollegaer og vores tværsektorielle samarbejdspartnere.  
  • interesse og flair for administrativt arbejde og brobygningsarbejde til patienternes hjemkommune 
  • gode kommunikative evner såvel mundtligt som skriftligt.  
  • vi er en organisation i konstant udvikling, vi ønsker derfor en udviklingsorienteret og omstillingsparat socialrådgiver. 
  • flair og interesse for IT. 
Klinisk erfaring fra børne- og ungdomspsykiatri og /eller voksenpsykiatri vil være en fordel, ligeledes vil erfaring fra en kommunal børne- og unge forvaltning (gerne fra området med børn/unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser) være ønskelig.  
 
Ansættelsesvilkår 
 
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 
 
Stillingen er på 37 timer/uge og ønskes besat 1. april 2018 eller snarest derefter 
 
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.  
 
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse. 
 
Ansøgningsprocedure 
 
Ansøgning med CV, eksamensbevis samt eventuelle bilag m.m., sendes elektronisk. Følg linket i dette opslag.
 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte overlæge Annette Taastrøm (3864 0780), overlæge Charlotte Greisen (3864 6503) eller ledende socialrådgiver Bettina Skovmand (2347 8677)  
 
Ansøgningsfrist torsdag den 15. februar 2018 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 26. februar 2018.
 
Arbejdsgiver:
Region Hovedstadens Psykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center:  
Afdeling Glostrup 
Nordre Ringvej 69 
2600 Glostrup 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her