Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Genopslag - Dygtig teamleder til HR-administrativt fællesskab i Borgercenter Børn og Unge (BBU), Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Genopslag

Stillingen som teamleder er i HR-administrativt fællesskab i Borgercenter Børn og Unge, som varetager HR-driftsopgaver for hele BBU. Opgaven er at sikre, at HR-driften kører effektivt på et højt fagligt niveau, at der ydes kvalificeret service til vores ledere, og at konsulentteamet på 14 dygtige og erfarne administrative medarbejdere fortsat udvikles og trives.

I august 2020 samlede vi de administrative opgaver i BBUs centre og enheder til det administrative fællesskab.

Dine overordnede opgaver vil være at sikre

  • høj kvalitet i understøttelsen og serviceringen af chefer og ledere  
  • effektiv HR-drift af høj kvalitet for hele BBU, herunder implementering af effektive arbejdsgange
  • faglig kvalitet og udvikling inden for alle HR-driftopgaver bl.a. ansættelse, rekruttering, løn og lønforhandlinger, ferie, fratrædelser, barsel, lokalaftaler, vagtplanlægning, ledelsesinformation m.m.
  • kvalificeret faglig støtte til HR-konsulenterne
  • varetagelse af de koordinerende funktioner mellem fire konsulentteams, HR-partnere, Økonomi, de centrale enheder i SOF og Koncernservice
  • en stabil og ensartet servicekultur, som kan mærkes hos modtagere i hele BBU

Vi forventer, at du selv deltager aktivt i den konkrete opgaveløsning efter behov.

Vi søger en teamleder, som kommer med

  • faglighed inden for HR-administration og HR-processer
  • ledererfaring eller erfaring fra en koordinatorstilling
  • erfaring med overenskomster og arbejdstidsregler, gerne indenfor det socialpædagogiske, socialfaglige og det administrative område
  • relevant erfaring fra en offentlig arbejdsplads og meget gerne kommunal erfaring
  • gode samarbejdsevner og strategisk tæft
  • evner til at arbejde ned i detaljen og følge enhver opgave til dørs

Det vil være en fordel, hvis du har personalejuridisk kendskab. Det vil endvidere være en fordel at have en høj arbejdskapacitet, et stort engagement og at være ambitiøs på fællesskabets vegne.

Om Borgercenter Børn og Unge
Borgercentret består af fem borgerrettede børnefamilieenheder, fire udførercentre med specialiserede institutioner og en central stab. I staben er der cirka 100 medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde, der arbejder med administrative driftsopgaver, socialfaglig udvikling, digitalisering, HR, organisationsudvikling, økonomi, kommunikation m.m. 

Teamlederstillingen er forankret i borgercentrets centrale stab i det nyoprettede HR-administrative fællesskab, som understøtter alle centre og enheder i borgercentret. 

HR-administrativt fællesskab i Borgercenter Børn og Unge
Det HR-administrative fællesskab i Borgercenter Børn og Unge består af 22 medarbejdere, som er organiseret i to teams: 14 HR-konsulenter og otte HR-partnere. HR-partnere og -konsulenter skal sammen servicere alle ledere i borgercentret inden for HR-området.

Du vil skulle referere til stabschef Leila Hjorth Lind.  

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i en stilling som teamleder, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Hvis du er omfattet af AC-overenskomsten, bliver du ansat som chefkonsulent.

Tiltrædelse pr. 1. marts 2021.

Borgercenter Børn og Unges stab ligger i Griffenfeldsgade på Nørrebro.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef Leila Hjorth Lind på 2043 6714.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 14. januar 2021
Der afholdes 2 samtaler, og der vil være en personlighedstest mellem første og anden samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.