Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Genopslag: En lærerstilling til Karlsvognen på Strib Skole

Vi søger en tryghedsskabende, fagligt velfunderet og udviklingsorienteret lærer til en 37 timers stillinger, da en af vore lærere har søgt andre udfordringer.
Karlsvognen er Middelfart Kommunes tilbud til elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser fra 0. – 9. klasse. Pt. er der elever fra 7. – 9. kl. Karlsvognens elever er elever, der normalt ville have været i en almindelig klasse, hvis det ikke var for deres gennemgribende udviklingsforstyrrelser. De fleste har en diagnose indenfor autismespektrumforstyrrelser, hvor komorbiditet kan optræde.
I Karlsvognen er pædagogik og didaktik inspireret af bl.a.:
 

  • KRAP: Kognitiv, Ressourcefokuserende og Anerkendende Pædagogik
  • Anerkendende Tilgang
  • Relationspædagogik
  • ”De 8 H´er”.

Karlsvognen omfatter faglig og social læring og er tilpasset den enkelte elev. Dagene er tilrettelagt med en høj grad af struktur, forudsigelige forløb og mange gentagelser af forskellige rutiner. Undervisningen veksler mellem individuel læring og fællestimer. Børnenes læringsbehov nødvendiggør en meget præcis og for nogen visuel overskuelig struktur.
 

Forventninger til vores nye lærer:

  • Er læreruddannet med solid indsigt i autismeforstyrrelser og specialpædagogik inden for området
  • Har erfaringer med at arbejde med nogle af de ovennævnte pædagogiske tilgange
  • Kan møde eleverne, hvor de er i deres nærmeste zone for udvikling
  • Er vant til at italesætte og planlægge det professionelle arbejde ud fra en lærerfaglig baggrund indenfor specialområdet
  • Har indblik i, at børn er forskellige, og at de skal behandles forskelligt
  • Har kendskab til low arousal teknikker
  • Har en anerkendende tilgang til det enkelte barn, forældre, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere samt lægger stor vægt på at skabe og udvikle positive relationer
  • Ser forældrene som en essentiel faktor ift. elevens skoleliv
  • Ser styrker/potentialer og kompetencer i alle børn og er optaget af, hvordan det enkelte barn lærer og udvikler sig bedst
  • Møder dagen med nysgerrighed, er fleksibel, har et smittende godt humør og ser muligheder i nye situationer, der opstår
  • Har fokus på at skabe læringsmiljøer, hvor det enkelte barn oplever sig selv som en succes hver dag
  • Kan arbejde struktureret, helhedsorienteret og har et godt overblik
  • Er interesseret i at udvikle sig og tror på, at vi lærer hele livet
  • Har erfaring med klasserumsledelse og vil gøre brug af det
  • Er medskabende til et velfungerende teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger, som styrker elevernes læring både socialt, fagligt og ift. ADL (Almindelig Daglig Livsførelse) træning
  • Er omstillingsparat, god til at handle og træffe beslutninger i kaos og dermed ændre kurs i forhold til det planlagte
  • Vægter sociale relationer på lige fod med fagfaglighed


Stillingen indbefatter følgende fag på mellemtrins- & overbygningsniveau


Matematik, geografi, historie, kristendom, idræt og madkundskab. Læringen understøttes af konkrete og meningsgivende aktiviteter og materialer. Vi arbejder ikke med fuld pensum på nogen af niveauerne; men med dele derfra.
Skolens vision er at være den bedste skole for den enkelte og for fællesskabet, og læringsmiljøet er kendetegnet ved at:
 
  • Der er udfordringer til alle
  • Skoledagen har variation og sammenhæng
  • Alle deltager og har værdi for fællesskabet
  • Undervisningen understøttes af læring på mange måder
  • Der er demokratisk læring
  • Der arbejdes med læsning i alle fag
  • IT indgår som en integreret del af undervisningen
  • Der er fokus på den internationale dimension, bevægelse, entreprenørskab og åben skole.
Strib Skole er en 3-sporet kommunal folkeskole i Middelfart Kommune med ca. 600 elever og en SFO med ca. 180 børn. Skolens arbejde baseres på det tætte og gode teamsamarbejdet om kernefagligheden, det gode forældresamarbejde og fokus på elevernes succeser. Skolen har et tæt samarbejde med Middelfart Musikskole og tilbyder timer inden for musikalsk grundskole i understøttende undervisning. Her er også valgfag i musik og tradition for forårskoncert, band- og kordag samt optræden på særlige skoledage.
Stillingen ønskes besat pr. 1.december 2020.

Er du interesseret i stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Naja Hjersing, tlf. 88885604 eller 21518436, mail Naja.HjersingAbelsen@middelfart.dk for nærmere oplysninger eller søge informationer på skolens hjemmeside https://stribskole.aula.dk/vores-skole/karlsvognen. Hvis du gerne vil søge stillingen, opfordres du til at kontakte Naja med henblik på at besøge skolen. Dit besøg vil have betydning for din ansøgning.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er onsdag d. 21. oktober 2020 kl. 23.59. Ansøgningen modtages kun elektronisk igennem linket på opslaget.

Ansættelsessamtalerne finder sted onsdag d. 28. oktober på Strib Skole i tidsrummet kl. 15:00 – 21:00.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.