Genopslag - Er du vores nye fritids- og kulturchef?

Brænder du for fritid og kultur? Forstår du at samarbejde med alle de forskellige interessenter, som området har? Er du en visionær leder? Har du et stærkt blik for tværfagligheden, og forstår du at sætte dit område i spil til gavn for kommunens borgere? Så er du måske vores nye chef.

Brønderslev Kommune har pr. 1. maj 2021 en ledig stilling som fritids- og kulturchef.

Brønderslev Kommune er kendetegnet ved et stærkt kultur- og foreningsliv. Vi betragter alle som værende en del af fællesskabet, og vi har fokus på muligheder frem for begrænsninger, når vi sammen udvikler de kommunale tilbud, erhvervslivet, foreninger, vores landskab og lokalsamfund. Vi arbejder hver dag på at skabe rammerne for det gode hverdagsliv for kommunens borgere.

Som chef får du ansvaret for fritids- og kulturområdet, som består af Bibliotek, Ungdomsskole og Kulturskole. Derudover er der et stort forenings- og kulturområde, som du har et løbende samarbejde med. Du får desuden den direkte ledelse af fagforvaltningens team af konsulenter, som løser opgaver for og på tværs af alle fagforvaltningens områder. I forhold til tværgående kommunale projekter og events er fritids- og kulturområdet ofte i spil, og du bliver derfor en vigtig medspiller på disse aktiviteter.

Vi lægger vægt på, at du har relevant ledelseserfaring, at du har kendskab til hele eller dele af området samt at du brænder for at sætte fritids- og kulturområdet i spil i tværgående projekter. Du er visionær og strategisk stærk samt en god kommunikator og tydelig retningssætter. Du er god til at skabe relationer, og kan bevæge dig på mange forskellige arenaer. Du forstår vigtigheden af at være fællesskabende i din opgaveløsning, og du har personlige lederegenskaber som mod og nysgerrighed.

Du kan læse mere om stillingen i den uddybende job- og personprofil.

Du er velkommen til at kontakte direktør for Børn og Kultur Vibeke Post Madsen på tlf. 25200153, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Se også Broenderslev.dk for yderligere information om Brønderslev Kommune.

Ansøgningsfrist: 2. marts 2021 kl. 12

Denne video giver dig et indblik i fritids- og kulturområdet i Brønderslev Kommune.
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.