Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Genopslag - Leder i hjemmeplejen i Område Syd - erfaren leder med styrker inden for demens, samskabelse og medarbejdertrivsel


Om jobbet
Borgerne vil gerne selv – det tror vi på. Gør du også?

Fra hjemmeplejen træder vi til med et vedvarende rehabiliterende sigte. Uanset hvilken støtte borgerne har behov for - om det er at komme godt i gang med et skylletoilet, grundet udskrivelse fra sygehus eller demens. For at leve op til det har vi et stort fokus på samarbejdet med borgerne og deres netværk, samtidigt med at vi gør en dyd ud af at koordinere rettidigt i egen organisation og på tværs af sektorer, så borgerforløbene bliver både sikre og sammenhængende.

Vil du være med og placeres midt i hjemmeplejens udvikling, hvor arbejdet med kvalitets- og kompetenceudvikling fylder mere og mere, så kan du være præcis den leder, vi søger til jobbet som leder i hjemmeplejen og vores dagcenter i Område Syd.

Vi søger en erfaren leder med en stærk lederprofil, en sundhedsfaglig baggrund, gerne erfaring fra sekundær sektor og meget gerne med interesse for demensområdet. Du skal have styrker i forhold til at lede, kompetenceudvikle, demens, samarbejde med borgere og deres netværk og budgetopfølgning. Du skal sætte en ære i at stå i spidsen af en hjemmepleje og et dagcenter, der har høje ambitioner, og du skal have flair for at skabe høj trivsel og arbejdsglæde blandt medarbejderne.

Hjemmeplejen i Område Syd er i gang med en udviklingsproces, som du får muligheden for at være med til at præge. Visionen er at udvikle en hjemmepleje, hvor det faglige niveau er højt, hvor ressourcerne udnyttes optimalt, hvor medarbejderne har høj arbejdsglæde og hvor borgerne er trygge og tilfredse.

Hjemmeplejen i Område Syd er én samlet hjemmepleje, med én økonomi og med ét ledelsesteam bestående af fire sideordnede ledere. Én hjemmepleje, som er en styrkebaseret organisation, hvor arbejdsopgaver for både medarbejdere og ledere fordeles ud fra styrker og kompetencer.

Som leder i hjemmeplejen i Område Syd indgår du i et lederteam på fire sideordnede ledere, som sammen er ansvarlige for den daglige drift, arbejdstidsplanlægning, lønindberetning, økonomistyring, faglig videreudvikling, trivsel og for at fremme den tværfaglige indsats. Herudover sætter I fokus på vigtigheden af, at borgerne med udgangspunkt i egne mål bibeholder så høj en funktionsevne som muligt i så lang tid som muligt, og at fagligheden i medarbejdergruppen matcher kravene fra de kommende risiko-baserede tilsyn.

Du bliver leder for en gruppe engagerede og dygtige medarbejdere og den primære leder for hjemmeplejebasen i Kolt og Bøgeskovhus, der består af social- og sundhedshjælpere og assistenter. Derudover bliver du leder for vores meget kompetente medarbejdere i dagcentret, der består af social- og sundhedsassistenter og en ergoterapeut og som har et meget tæt samarbejde med vores demensnøgleperson.

Du har sammen med de tre øvrige ledere et samlet og fælles ansvar for hjemmeplejen i Område Syd.


Din profil
Om du kommer fra en lignende stilling eller med et helt andet afsæt i bagagen, er ikke så væsentligt. Derimod er det vigtigt, at du:

  • er tydelig, handlekraftig og energifyldt
  • er en leder med høj arbejdskapacitet
  • er dygtig og engageret – og har erfaring og videreuddannelse inden for ledelse
  • er en god igangsætter og supervisor, og du formår samtidig at følge ”helt til dørs”
  • er god i relationer både med kollegaer, personale og borgere
  • er klar til at tage ansvar på fællesskabets vegne
Du skal:

  • kunne indgå i et ligeværdigt lederfællesskab med tre andre dygtige ledere
  • have fokus på høj faglig kvalitet – og have kompetencer til at fremme udvikling af det faglige felt i hjemmeplejen og specifikt gerne indenfor demensområdet
  • mestre kompleks økonomistyring, vagtplanlægning og ressourcestyring - have øje for drift og styre ressourcer og økonomi med sikker hånd
  • kunne lede medarbejdere på afstand
  • mestre en anerkendende ledelsesstil
  • kunne være i en hverdag med forstyrrelser og spontanitet
  • medvirke til at skabe et attraktivt og udviklende arbejdsmiljø
  • sætte borgeren i centrum – men også vide, at ikke alt er muligt inden for de økonomiske rammer og være i stand til at prioritere og træffe de svære beslutninger

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder et afvekslende lederjob, hvor to dage sjældent er ens, og med stor frihed til selv at udfylde rammerne. Tør du tænke utraditionelt for at nå i mål, hilser vi også meget gerne nye ideer velkomne. Sundhed og Omsorg står nemlig aldrig stille, og hele vores omdrejningspunkt er Kærlig Kommune (http://www.aarhus.dk/kaerligkommune) og et erklæret mål om, at ældre borgere ikke bare skal parkeres, men skal mærke, at de lever.


Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt 01.04.18

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.


Hvis du vil vide mere
Så er du velkommen til at kontakte:

Områdechef Morten Ilsøe, tlf.: 29209746
Viceområdechef Gitte Krogh, tlf.: 51575917
Viceområdechef Majbritt Veise Blohm, tlf.: 29209675


Ansøgning
Kan du ud fra ovenstående se dig selv som leder af Hjemmeplejen i Område Syd, så send en ansøgning.

Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 11.02.18 og vi forventer at afvikle jobsamtaler den 20.02.18 og 26.02.18.

I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer anvender vi personprofilering, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger i Søren Frichsparken den 23.02.18.

I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


Om os
Du kan læse mere om Område Syd på vores hjemmeside http://www.aarhus.dk/omraadesyd.dk . Det vil være klogt af dig at interessere dig for strategien De fem ledetråde, samt debatoplægget Kærlig Kommune.

Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Hvis du vil vide mere om Sundhed og Omsorg, kan du med fordel gennemgå online mini-kurset Vel-kommen Ombord på Aarhus Kommunes Kursusportal. Kurset er lavet til nye medarbejdere og præsen-terer dig for vores organisation, strategi og centrale temaer. Kurset tager cirka en halv time. For at kunne tilmelde dig og gennemgå kurset skal du oprette dig som bruger af Kursusportalen med dit cpr-nummer. Du finder Kursusportalen her https://aak.plan2learn.dk/

Hvis du har problemer med at oprette dig, kan du hente hjælp i vejledningen ”Opret dig som bruger på Kursusportalen” http://www.sundhedogomsorg.dk/~/media/Subsites/Sundhed-og-Omsorg/Dokumenter/Vaerktoejer/Kursusportalen/Opret-dig-som-ny-bruger-paa-Kursusportalen---Borgeradgang.pdf

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.




Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her