Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Genopslag: Pædagog søges til den integrerede daginstitution Paletten (barselsvikariat)

Vi søger en pædagog 33 timer pr. 1.03.2018 til en vuggestuegruppe
 
Vi ser forskellighed som en styrke, hvor alle kan bidrage med deres ressourcer og personligheder, hvor der er rummelighed og plads til at være den man er i fællesskabet.
 
Nærvær og fællesskaber
Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns udvikling og formåen, hvor tryghed og nærvær er et omdrejningspunkt. Vi ønsker, at det enkelte barn føler sig set, hørt og anerkendt hver dag og at barnet er inkluderet i såvel mindre som større fællesskaber. Alle medarbejdere arbejder bevidst med det sproglige læringsmiljø bl.a. ved at synge med børnene samt ved den dialog der er med børnene i dagligdagen og ved at sætte ord på handlinger.
 
Vi mener, at det skaber tryghed hos børnene, at de har en fast base med faste voksne og derfor er de tilknyttet en fast stue. Ligeledes er der en fast rytme i hverdagen, hvori de daglige rutiner indgår. I den daglige rutine ser vi at en stor del af den pædagogiske udviklingsopgave ligger.

Vi prioriterer et tæt forældresamarbejde, hvor den daglige kontakt og dialog er en selvfølge. Vi dokumenterer via vores digitale platform Infoba, hvor vi også giver forældrene om praktisk orientering.
 
Vi søger en pædagog der:
 

  • er ansvarlig og fagligt dygtig og som kan give med- og modspil i det pædagogiske arbejde
  • reflekterer over egen praksis og kan formulere sig mundligt og skriftligt
  • har kendskab og lyst til at arbejde med IT bl.a. som kommunikationsmiddel
  • kan indgå i et samarbejdsteam omkring en børnegruppe, hvor vi har en forventning om at du er med til skabe rammerne for det pædagogiske indhold
  • brænder for at skabe indretning og gode læringsmiljøer for børn 
     
     
    Vi tilbyder: 
     
  • En arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø gennem en god kommunikation. Vi har udarbejdet et sæt leveregler som vi bygger vort samarbejde på
  • Engagerede kollegaer
  • Mulighed for at sætte sit præg på hverdagen
  • Mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer 
     
     
    Om Paletten
    Paletten er normeret til 28 vuggestuebørn fordelt på to stuer og 60 børnehavebørn fordelt på tre stuer.
    Paletten er en afdeling i Nordvest - en af fire områdeinstitutioner i Furesø Kommune. Den består af otte afdelinger med omkring 500 børn i alderen 0 til 6 år. Der er faglige netværk og samarbejde på tværs af afdelingerne, bl.a. arbejdet med pædagogiske læreplaner og den inkluderende praksis.
     
    Vil du vide mere om stillingen inden du søger er du velkommen til at kontakte daglig leder Mikkel Hach på tlf.: 72 35 84 37.
     
    Ansøgningsfristen er den 23/2 2018 kl 12. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 9. Vi glæder os til at høre fra dig.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her