Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Genopslag: Pædagog søges til Veddelev Børnehus

Veddelev Børnehus søger pr. 1. oktober eller snarest derefter en pædagog på 32 timer til vores skønne børnehus. Stillingen er på nuværende tidspunkt i vores vuggestue, men du skal være indstillet på, at du ansættes til hele huset.

Veddelev Børnehus er en integreret daginstitution med 57 børn fordelt på en vuggestuegruppe, en vuggehave, hvor børnene er fra 2½-4 år, en mellemgruppe og en storbørnsgruppe. Vi er et hus med traditioner, historik og sjæl, og vi er optaget af og engageret i processen i at udvikle og implementere de styrkede læreplaner, som en del af Veddelev Børnehus’ kultur. Derudover er vi i gang med en proces, hvor vi har fokus på overgangen fra vuggestue til vuggehave, samt samarbejdet herom.

Veddelev Børnehus ligger i naturskønne og landlige omgivelser, og vi vægter at bruge nærmiljøet og uderummet ofte. Vi arbejder med faste projekter og traditioner hen over året på tværs af stuerne, hvor læreplanstemaerne bliver foldet mere ud og får liv på en anden måde end i hverdagens pædagogiske praksis.

Vi søger en motiveret pædagog, der kan se og gribe mulighederne i den pædagogiske hverdag.

Vi forventer, at du:

  • Finder faglig interesse i at kunne arbejde både i vuggestue og børnehave, samt kan se muligheder i overgangsarbejdet mellem vuggestue og børnehave.
  • Har respekt for det eksisterende men samtidig også tør udfordre, nytænke og arbejde med kulturforandringer.
  • Er faglig vejvisende i din pædagogiske praksis og kan sætte mål, igangsætte og følge op på aftaler og fælles pædagogiske mål.
  • Har et godt kendskab til den nye styrkede læreplan og finder interesse i at skabe læringsmiljøer, der støtter børnene i deres trivsel og udvikling.
  • Udviser engagement og overblik i hverdagen og samtidig er i børnehøjde i din pædagogiske praksis.
  • Er dialogsøgende og reflekterende over egen rolle, ageren og pædagogiske praksis, samt er nærværende i dit møde med børn, kollegaer og forældre.
  • Kan indtage forskellige perspektiver og bruge det aktivt i udviklingen af den pædagogiske praksis og i Ddin egen faglige udvikling.
  • Kan arbejde selvstændigt og målrettet men samtidig også tænke i helhed og fællesskab.

Vi kan tilbyde:

  • Et børnehus der vægter faglighed og refleksion højt, og som er i fuld gang med at arbejde med implementeringen af de styrkede læreplaner. Du vil blive en del af og få indflydelse på den faglige og kulturelle udvikling, som børnehuset står midt i.
  • Et børnehus der arbejder ud fra zonen for nærmeste udvikling og har fokus på at arbejde i børnehøjde og ud fra et børneperspektiv.
  • En stabil og nærværende personalegruppe med forskellige kompetencer og styrker, som bliver bragt i spil i det daglige pædagogiske arbejde.
  • Et børnehus med en helt særlig stemning og ro, og et hus hvor der er plads til forskeligheder både hos børn, kollegaer og forældre.
  • Faglig sparring og refleksion med kollegaer og leder som en vigtig del af den faglige udvikling i huset.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside http://www.veddelev.roskilde.dk 

Veddelev Børnehus skal opleves og mærkes, så ring gerne og aftal et besøg. Kontakt pædagogisk leder Birgitte Pihl Mathiassen på tlf. 2347 1258 eller 4631 4955, eller på mail; birgittepm@roskilde.dk 

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 22. september kl.12. Vi forventer, at afholde samtaler fredag d. 25. september fra kl. 9.

Løn ifølge aftale mellem BUPL og KL. Hvis vi vælger at pege på dig til stillingen, indhenter vi børne- og straffeattest inden ansættelsen samt referencer fra tidligere arbejdsgiver.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.