Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Genopslag: Pædagog ved Døgn & Familiestøtte Herning, afdeling Agerbo

Er du fagligt velfunderet i det socialpædagogiske felt og holder af fagudfordringer i dit arbejde?
Så er det måske lige dig, vi mangler som pædagog.

Agerbo er en del af Døgn og familiestøtte Herning (DFH) og er et pædagogisk døgn- og aflastningstilbud til børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, der har brug for pædagogisk støtte og guidning i alle dagligdagens gøremål. Der er brug for tydelige voksne, der kan guide og skabe forudsigelighed i hverdagen med særligt tilrettelagt støtte- og kommunikationssystemer.
Agerbo er beliggende Haugevej 25, 7400 Herning i skønne omgivelser med masse af mulighed for udfoldelse.

Pædagog
Vi vægter at kunne levere et højt fagligt tilbud til børn og unge, som bor eller er i aflastning hos os. Vi arbejder ud fra et grundlag, der sikrer høj faglig kvalitet. Du vil gennemgå et introduktionsprogram, hvor du skal deltage i introdage samt læres op i opgaverne efter vores introduktionsmateriale.

Vi kan tilbyde:

  • Systematisk introduktion og løbende supervision.
  • Et fagligt fællesskab og intern undervisning i bl.a. neuropædagogik.
  • Engagerede kollegaer der brænder for deres arbejde.
  • Arbejde hver anden weekend og skiftende vagter.
  • En masse socialpædagogiske udfordringer og en organisation i udvikling og forandring med fokus på faglighed og kvalitet i ydelserne.
  • Skønne kollegaer der vil fællesskabet og god opgaveløsning.

Opgaver som pædagog:
  • Målrettet arbejde med handleplaner, dokumentation, støttesystemer og beskrivelser m.m.
  • Aktiv deltagende i teamets faglige udvikling, er undrende, reflekteret, giver og søger sparring.
  • Bidrager til et godt samarbejde med kolleger, forældre og øvrige samarbejdspartnere.

Vi forventer:
  • At du er uddannet pædagog gerne med erfaring inden for området.
  • At du er struktureret og er god til at skabe overblik over arbejdet, dine opgaver og kan håndtere perioder med meget arbejde.
  • At du kan tackle børn og unge, også når de oplever frustrationer og stiller høje krav til omgivelserne. Vi oplever børn i affekt, men har tilgangen at de gør det bedste, de kan, i en hver situation.
  • At IT er en naturlig del af dit arbejde.
  • At du har kørekort og er indstillet på at køre i vores busser og biler med vores børn og unge.
Har du lyst til at blive en del af et ambitiøst team, der er optaget af at gøre en forskel for en sårbar målgruppe, der stiller store krav til deres omgivelser, så send os en ansøgning.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Majken Toft Fabech på hchmf@herning.dk.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen sendes elektroniske via Herning kommunes hjemmeside senest den 15. januar 2021 kl. 12.00.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 20. og evt. den 26. januar 2021.

Løn- og ansættelsesforhold
Aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.