Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Genopslag - Pædagogisk leder til Landbyordningernes børnehuse

Vi søger en engageret, kompetent og erfaren pædagogisk leder til 0-6 års området. Du skal i tæt samarbejde med en anden pædagogisk leder udvikle og lede Landsbyordningernes fire børnehuse. Sammen skal I stå i spidsen for ca. 40 engagerede og dygtige pædagoger, medhjælpere og dagplejere. Du vil få ledelsesansvaret for to af børnehusene. 

Om landsbyordningerne

I Odder Kommune er skole- og dagtilbudsområdet i oplandet organiseret i fire landsbyordninger med fælles ledelse. Landsbyordningerne i Gylling, Hou, Hundslund og Saksild har hver deres særkende, historie og kultur, men fælles for dem er, at naturskønne omgivelser og gode fysiske rammer sikrer optimale vilkår for læring og udvikling.

Landsbyordningsmodellen er unik i forhold til at sikre en rød tråd igennem hele børnelivet fra 0 til 13 år. Forældreopbakningen til landsbyordningerne er stor, og den fælles ledelse og bestyrelse arbejder på at sikre samarbejde, sammenhæng og udvikling på tværs.

I landsbyordningerne arbejder alle ledere, medarbejdere og forældre sammen om at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, så de kan indgå i sunde fællesskaber og derigennem udvikle sig personligt, socialt og fagligt.

Om Børnehusene

I Landsbyordningerne har vi fire børnehuse, et i hver landsby. Alle fungerer som integrerede institutioner med 35-50 børn. I Saksild og Gylling har vi også ti dygtige dagplejere ansat. Tunø børnehus med to børn er også en del af vores samlede tilbud. 

Landsbyerne har alle initiativrige borgere, som oprigtigt interesserer sig for deres nærområde, og som skaber et rigt foreningsliv. Børnehusene har en væsentlig rolle som en del af lokalsamfundet, og som pædagogisk leder har du en vigtig rolle som ansigtet udadtil.

Stillingen

Som pædagogisk leder skal du stå i spidsen for to af de fire børnehuse, og du vil få det daglige ledelsesansvar for ca. 15-20 medarbejdere.

Du refererer til lederen af Landsbyordningerne. I det daglige vil du have et tæt samarbejde med de andre pædagogiske ledere i Landsbyordningerne, som består af pædagogiske ledere for både skole og dagtilbud. Dit primære samarbejde vil være med de to pædagogiske ledere af skolen, i de Landsbyordninger hvor du er leder samt den anden leder af 0-6 årsområdet.

Med stillingen som pædagogisk leder følger også et tæt samarbejde med en engageret forældreflok, som forventer en pædagogisk leder, der ønsker at være i løbende dialog. Forældrene er repræsenteret i det lokale Skole- og Børnehusråd, hvis opgave er at konkretisere den fælles bestyrelse i Landsbyordningernes arbejde samt behandle lokale problemstillinger og ideer.

Ledelsesopgaven

Som pædagogisk leder har du det overordnede ansvar for den daglige ledelse og drift af to børnehuse. Din opgave er at sikre, at kerneopgaven forbliver i fokus, samt at medarbejderne oplever en tydelig sammenhæng mellem den pædagogiske tilgang og den daglige praksis. Det forudsætter en tydelig og nærværende ledelse af de pædagogiske faglige miljøer, og du skal derfor kunne se værdien i at være helt tæt på og medskabende i den nære daglige pædagogiske praksis i samarbejde med medarbejdere, børn og forældre.

Sammen med lederen af Landsbyordningerne og de andre pædagogiske ledere får du muligheden for at præge udviklingen af landsbyordningerne på overordnet plan samt den pædagogiske praksis på 0-6 års området. Du skal desuden være med til at skabe samhørighed og fællesskab både i de enkelte enheder og i det store fællesskab.

Opgaverne som pædagogisk leder er mange og forskelligartede, hvilket stiller krav om, at du er fleksibel og omstillingsparat.

Følgende konkrete opgaver venter dig:

  • nærved-ledelse, så medarbejderne oplever dig ’tæt på’, selvom du er leder på 2 matrikler
  • udvikling af de nye styrkede læreplaner
  • videreudvikling af sprogarbejdet i de pædagogiske miljøer
  • fortsat udvikling af inkluderende miljøer

Din profil

Vi søger en pædagogisk leder, der har lyst til at lede det pædagogiske personale på en empatisk og anerkendende måde, og som vil være med til at reflektere over og skabe nye perspektiver i praksis sammen med både medarbejderne og ledelsesteamet.

Derudover forventer vi, at du besidder følgende faglige kompetencer og erfaring:

  • er pædagoguddannet og har erfaring fra 0-6 års området
  • har erfaring med ledelse af pædagogiske miljøer
  • har erfaring med ledelse af medarbejdere og mestrer at balancere faglig ledelse og personaleledelse
  • har erfaring med forandringsledelse
  • har erfaring med at igangsætte og lede pædagogiske udviklingsprocesser og indsigt i skabelse af inkluderende miljøer
  • har driftsøkonomisk indsigt
  • har lederuddannelse på diplomniveau eller er indstillet på at gennemføre en sådan

Vi forventer desuden, at du besidder følgende personlige kompetencer:

  • brænder for 0-6 års områdets kerneopgave
  • kan og tør arbejde med pædagogisk ledelse tæt på
  • evner at bevare overblikket og skabe struktur og sammenhæng i en travl hverdag
  • er en tydelig og kompetent kommunikator og formidler, såvel internt som eksternt
  • prioriterer at være en del af børnehusenes hverdag og involverer sig i praksis
  • prioriterer at være synlig, tilgængelig og opsøgende
  • har vilje og evner til at samarbejde, er lyttende og inddragende i dialogen og samarbejdet med andre
  • optræder med stor integritet, ro og ordentlighed, også i tilspidsede situationer

Ledelse i Odder Kommune

Odder Kommunes ledelses- og organisationsgrundlag danner et fælles sprog om ledelse og sætter rammen for, hvordan vi arbejder med ledelse i Odder Kommune. Stillingen som pædagogisk leder er med afsæt i ledelses- og organisationsgrundlaget defineret som leder af medarbejdere.

De generelle forventninger til ledere af medarbejdere i Odder Kommune er beskrevet i lederprofilen, som sammenfatter de kapaciteter, lederen skal besidde, den adfærd lederen skal udvise, samt de resultater, lederen skal forfølge.

Du kan finde ledelses- og organisationsgrundlaget i sin helhed samt beskrivelsen af lederprofilen på Odder Kommunes HR-portal.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes tiltrådt den 1. januar 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med BUPL i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere information

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Vivian Anditsch på telefon 3016 7235 eller pædagogisk leder Lars Jensen på telefon 2990 5086.

Ansøgning

Hvis du ønsker at søge stillingen, skal det ske online ved at du uploader din ansøgning med relevante bilag. Ansøgningsfristen er onsdag den 11. november 2020 kl 12.00. 

Første samtale afholdes mandag den 16. november 2020, og anden samtale afholdes tirsdag den 24. november 2020. For kandidater, der går videre til anden samtale, vil der blive gennemført test samt indhentet referencer.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.