Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Genopslag - Professionel plejefamilie søges til 3 søskende

Børn, Uddannelse og Sundhed, Sønderborg Kommune søger en plejefamilie til en søskendeflok på 5, 14 og 15 år. Der er tale om 1 pige og 2 drenge.

Kommende plejefamilie skal være bosiddenede på Sjælland, gerne Nordsjælland.

 Børnene bor pt. på en døgninstitution, men det ønskes, at de flyttes til mere familiære omgivelser til gavn for deres udvikling og trivsel. Børnene har haft mange traumatiserende oplevelser gennem opvæksten og senest da deres mor afgår ved døden.

Børnene er tæt knyttet og individuelt afhængige af hinanden. Børnene har tidligere udarbejdet en del strategier for at beskytte sig selv og hinanden overfor fysisk og psykisk vold mod dem selv og deres mor.

 Barn, 5 år, beskrives som værende generelt glad, udadvendt, sød men også lidt genert. Har en forsigtig tilgang til andre, og til nye ting. Skal være tryg og kende én godt for at åbne op og være i dialog. Vil meget gerne ses, høres og have fysisk kontakt. Er rigtig god til at lege. Er god til at fordybe sig.

Har svært ved at voksne bestemmer og kan reagere med gråd eller tristhed.

Derudover beskrives barnet som værende livlig, sund og alderssvarende i sin udvikling. 

Barnet går i 0. klasse.

 Barn, 14 år, beskrives af skolen som værende faglig udfordret samt at have svært ved at koncentrere sig, da energien bruges på, at dække over de ting der er svære. Har gode venner.

Derudover beskrives barnet som værende meget stille, virker indelukket og kan lægge afstand til sin omverden.

Barnet går i 8. klasse.   

 Barn, 15 år, beskrives af skolen som værende lidt genert og tilbageholdende og med et roligt og behersket temperament. Er et meget privat menneske som ikke fortæller om følelser eller

problemer. Er meget vellidt af både de nære venner og klassekammeraterne, der om ham siger, at han er sjov og altid i godt humør. En humørspreder på sin egen rolige facon. Barnet er testet ordblind. Barnet går i 9. klasse.

 Alle 3 børn er normalbegavet, også trods faglige udfordringer.

 Jeres hjem kan være det rigtige for børnene, hvis I kan tilbyde børnene en omsorgsfuld og professionel familie, som kan skabe et trygt, struktureret og udviklingsorienteret miljø, hvor de kan modtage behandling i form af relevant omsorg og struktur, alderssvarende stimulering, samt spejling af deres følelser.

I skal som plejefamilie være indstillet på, at have børnene boende barndommen ud og at plejeopgaven må anses som omfattende.

 Det kan være, at de ældste børn ønsker efterskoleophold i skoleåret 2021/2022.

 Vi forventer, at:

  • Minimum en af Jer har en relevant uddannelse (f.eks. socialrådgiver, psykolog, lærer, pædagog m.v.).
  • Den af Jer, der har den relevante uddannelse skal være hjemmegående.
  • Minimum en af Jer, har erfaring med det relationelle arbejde med socialt udsatte børn og unge.
  • Bor på Sjælland – gerne Nordsjælland.
  • I har gode samarbejdsevner og er indstillet på et samarbejde med børnenes socialrådgiver, skoler samt netværk.
  • I har ikke hjemmeboende børn.
  • I skal være villige til at samarbejde omkring samvær med andre søskende.
  • I under ansættelsen, ikke påtager jer andre plejefamilieopgaver end de 3 børn.   
  • At børnene hver især kan få deres eget værelse.

 Vi tilbyder:

  • Supervision fra familieplejekonsulenterne, samt ekstern supervision ved behov.
  • Sparring og opfølgning fra socialrådgiver
  • Relevante kurser ift. plejeopgaven.
  • Vederlag jf. gældende regler på området.

 Vi ser frem til at modtage jeres ansøgning, hvis ovenstående har fanget jeres interesse og I kan opfylde vores forventninger. Hvis I ikke er godkendt som plejefamilie af Socialtilsynet, vil I skulle igennem en godkendelsesproces for at blive godkendt.

 Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Camilla Nielsen på 27 90 52 81 eller cni0@sonderborg.dk                

 Ansøgningsfrist søndag den 23. november 2020. Det forventes, at ansættelsessamtalerne foregår via skype.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.