Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

GENOPSLAG: Social og sundhedsassistent til Enggård Centret

Vi søger en ansvarsbevidst og faglig dygtig social og sundhedsassistent, som har lyst og interesse i at arbejde på Enggård Centret i Struer. Du vil blive en del af et team på 40 medarbejdere fordelt på forskellige faggrupper, sygeplejersker, terapeuter, SSA og SSH og rengøringspersonale.

Stillingen er en fast stilling, blandet dag og aftenvagt på 30 timer pr uge er ledig fra 1. marts 2018.

Enggård Centret er et plejecenter på 48 lejligheder, fordelt på 3 etagere. Enggård Centret er beliggende i Struer midtby, i gåafstand fra stationen og med anlægget lige ved siden af centret. Enggård Centret blev ombygget i 2013 og fremstår lyst og med 2rum lejligheder, som alle er handicap venlige.

På Enggård Centret bor der ældre borgere, med meget forskellige sygdomme. Vi arbejder rehabiliterende for at understøtte struktur og sammenhæng i borgerens hverdag, med respekt for borgerens selvbestemmelsesret og ressourcer.

Vi er i fuld gang med at anvende FS3, og skal i 2018, blandt andet have fokus på mad og måltider samt demenshandleplan med actions læring for alle medarbejdere og ledere.

Vi ønsker en kollega der:

  • Kan begrunde og selvstændigt tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje målrettet beboerens grundlæggende behov.
  • Efter oplæring kan indgå i komplekse behandlingsforløb indenfor eget kompetenceområde.
  • Kan handle på forandringer i beboernes fysiske og psykiske symptomer på baggrund af en sygeplejefaglig vurdering.
  • Kan og har lyst til at indgå i et tværprofessionelt samarbejde, således at beboerne oplever helhed i indsatserne.
  • Har It flair og kan dokumentere faglige handlinger i relevante dokumentationssystemer og er optaget af at sikre patientsikkerheden.
  • Er stabil og ansvarsfuld og vil medvirke til et skabe og vedligeholde et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads i udvikling og med mulighed for at sætte sit eget præg på videre udvikling.
  • Fantastiske og engagerede kollegaer og beboere.
  • En god introduktion til arbejdet.
  • En stilling, hvor du får lov til at udfører de opgaver, du er uddannet til.
  • En arbejdsplads, der har fået et flot Embedslægetilsyn i 2017, som har systematik og system over opgaverne og som vægter medbestemmelse og indflydelse på opgaverne højt.
  • En arbejdsplads, hvor kerneopgaven er i fokus, hvor vi italesætter udfordringerne og ikke er bange for at gå forrest.

Synes du ovenstående lyder spændende og har du lyst til at arbejde men ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte FTR Rikke Møller på telefon 96 84 88 33 eller funktionsleder Kamilla Brink på telefon 96 84 88 25.

Vi glæder os til at hører fra dig.

Ansøgningsfristen er torsdag den 22. februar 2018 kl. 8. Samtaler finder sted i uge 9.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her