Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Genopslag - Social- og sundhedsassistent til Løsning Plejehjem

Om jobbet

Vi søger en ny kollega til Løsning Plejehjem, med opstart 1. december 2020, eller snarest derefter.

Stillingen er på 35 timer, fortrinsvis dagvagt, men med ønsket om fleksibilitet.

Din primære funktion vil være som social og sundhedsassistent på den skærmede demensenhed.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra skærmet enhed, men ikke et krav. Vi stiller den nødvendige oplæring til rådighed, og du vil blive en del af et rigtig dygtigt team, bestående af både hjælpere og sygeplejerske, med primær tilknytning til den skærmede enhed.

Vi fungerer som praktiksted, så der er et ønske om, at du enten har, eller er interesseret i at tage vejlederuddannelsen.

Der vil være weekendvagt hver 2.-3. weekend, hvor du selv har mulighed for at ønske hvilke, i det der afleveres ønskeseddel til planlægger for kommende vagt periode.

Din profil

  • Du er uddannet social og sundhedsassistent
  • Du er fagligt dygtig og har fokus på kerneopgaven
  • Du er fleksibel og god til at samarbejde
  • Du har humor og et positivt væsen
  • Du har beboernes behov i centrum
  • Du har lyst til nye udfordringer og faglig udvikling
  • Du evner og har lyst til at arbejde med mennesker med demens

Derfor skal du vælge os

Vi har som personale et stort ønske om at skabe et hjem for vores beboere, hvor livskvalitet og værdighed, kendetegner hverdagen.

Det faglige niveau er højt, og alle bidrager til, at vi i fællesskab kan give beboerne den bedste pleje og behandling. Vi arbejder bl.a. med daglig triagering, og alle personalegrupper tager del i dette arbejde. Derudover har vi et godt samarbejde med lægerne der kommer i huset, og det tætte samarbejde er også med til at udfordre os og løfte vores faglige niveau. Vi afholder beboermøder hver 2. uge, hvilket også er med til at sikre højt fagligt niveau, kontinuitet og kvalitet.

I huset har vi et dejligt produktionskøkken, som serverer god hjemmelavet mad hver eneste dag, året rundt. Vi har et rigtig godt samarbejde med køkkenet, også i forhold til beboere, hvor vi med kosten kan understøtte sundhed og trivsel.

I Hedensted kommune er der mulighed for gratis sundhedsordning, samt andre gode tilbud til medarbejderne, herunder sommerhus udlejning mm.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn

Hvis du vil vide mere

Har stillingsopslaget gjort dig nysgerrig, og har du spørgsmål eller lyst til en rundvisning, er du meget velkommen til at ringe til os.

Du kan kontakte områdeleder Katrine Grunnet på tlf. 2910 9988 eller sygeplejerske Annette D. Rasmussen på telefon 2977 0539.

Du kan læse mere om Hedensted Kommune på www.hedensted.dk

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 23. oktober 2020.

Samtaler forventes afholdt den 27. oktober 2020.

Sted for afholdelse af samtaler: Hornsyld Idrætscenter, Nørremarksvej 3, 8783 Hornsyld, blåt mødelokale.

Om os

Løsning plejehjem er et lille hyggeligt plejehjem med 19 boliger, hvoraf de 8 er i skærmet demensenhed.

Vi er en del af et stort hus, hvor der også er et Rehab-og Akut center samt et stort daghjem. Her er altid liv og mange aktiviteter, og en stor dejlig sansehave, som beboerne kan benytte.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.