Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Genopslag: Specialpædagog til udviklingshæmning og psykiatri

Landsbyen Sølund, Boenhed 20 søger 2 pædagoger til faste stillinger på 32 til 37 timer. Der arbejdes ud fra fast rulleplan med weekendarbejde hver 2. weekend.

Hvis du ønsker at arbejde på et højt fagligt niveau og være med til at udvikle pædagogikken i et tværfagligt miljø, for mennesker med komplekse problemstillinger og
hvis du ønsker at fordybe dig og efteruddanne dig i neuropædagogik, lowarousal, sanseintegration, Gentle Taeaching og…
hvis du ønsker at være medskaber af en stærk faglig kultur, hvor viden og kunnen værdsættes i en boenhed i forandring fagligt og fysisk,
så skal du arbejde i Landsbyen Sølund Boenhed 20, som er en specialafdeling. Vi er ved at specialindrette til borgernes specifikke behov ude som inde.

Beboerne
Boenhed 20 er en specialafdeling for udviklingshæmmede med autisme og gennemgribende udviklingsforstyrrelser med personlighedsforstyrrelser og/eller psykiatriske overbygningsdiagnoser. Flere af beboerne har ikke noget verbalt sprog. Flere beboere kan udvise selvskadende og/eller udadreagerende adfærd.

Der kan i alt bo 8 beboere i Boenhed 20, der er opdelt i et hus med 6 lejligheder og to pavilloner. Flere af beboerne er normeret en til en. Fælles for beboerne i Boenhed 20 er, at de har brug for megen hjælp og støtte i hverdagen til daglige gøremål, såsom personlig hygiejne, vejledning/hjælp til spisning og til udførelse af fastlagte aktiviteter.

Opgaver med personlig pleje og omsorg indgår som en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Flere beboere har, om dagen aktivitetstilbud uden for huset, andre beboere har aktivitetstilbud i huset.

Filosofi og faglig tilgang
Vi arbejder ud fra filosofien Gentle Teaching.
Gentle Teaching er en filosofisk tilgang til arbejdet, hvor den professionelle omsorgsperson begynder med sig selv med at reflektere over sin egen evne til at udvise nænsomhed, varme og være kærlig uden betingelser.
Mennesker skal støttes – ikke tilpasses. Kærlighedsbegrebet er i spil ud fra perspektiver som næstekærlighed, moderkærlighed og den professionelle kærlighed, hvor man hjælper et andet menneske til at hjælpe sig selv. Læs mere om Sølunds fundament og værdier.

Fagligt arbejder vi med, low arousal (LA2), neuropædagogik, sanseintegration, ADL – altid med en anekendende tilgang.

Vi tilbyder efteruddannelse og:

  • Kurser og temadage på Sølunds egen kursusafdeling VISS https://viss.skanderborg.dk/
  • Bl.a. Intro til neuropædagogik, Gentle Teaching, magtanvendelser og medicin
  • Fokus på at arbejde for et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø
  • Tværfagligt samarbejde med Sølunds fysioterapeuter, musikterapeut, psykiater, læge m.fl.
  • Opgavefokuseret ledelse med høj grad af tillid og uddelegering

Vi ønsker os
  • Kollega, der har høj grad af samarbejdskompetence og som aktivt deltager i den daglige refleksion over den daglige faglige praksis, og som kan formidle sin faglighed set fra et nattevagtsperspektiv ind i den samlede pædagogiske pædagogisk kontekst.
  • Vi glæder os til at samarbejde med en ny kollega, der har lyst til at arbejde med udgangspunkt i beboernes individuelle ressourcer og behov, og som kan rumme deres forskelligheder.
  • At Du brænder for at dele ud af din faglige viden om sanseintegration og neuropædagogik
  • Vi ønsker en kollega, som har lyst til at arbejde systematisk med dokumentation af det pædagogiske arbejde. Vi skaber og arbejder med fakta baseret viden, til gavn for tilrettelæggelsen af den konkrete opgaveløsning, for hver enkelt beboer, og for udvikling af fagligheden generelt.

Vil du vide mere
For nærmere info om stillingen kontaktes faglig leder Ulrik Rasmussen på telefon 51 62 72 32.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 25. februar 2021.

Samtaler forventes afholdt løbende og der indkaldes pr. telefon/mail.ª

Vi gør opmærksom på, at lønsammensætning sker efter de overenskomstmæssige principper i Ny Løn og at der ved tilbud om ansættelse rekvireres udvidet straffeattest. Ved ansættelse skal fremvises et gyldigt kørekort. Landsbyen Sølund er røg- og alkoholfri i arbejdstiden.

Kun ansøgere, der søger via linket i stillingsopslaget kommer i betragtning.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.