Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Genopslag: Statsautoriserede revisorer til ekstern kvalitetskontrol i Erhvervsstyrelsen



Vil du være med til at matche revisionsbranchen ved at udøve et ligeværdigt tilsyn? Har du lyst til at bidrage til at højne kvaliteten af revisorers arbejde, kan du lide faglig fordybelse og vil du arbejde bredt inden for dit fagområde? Så har du muligheden nu for at udvikle dine faglige kompetencer som en del af tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder.

Vi søger to statsautoriserede revisorer til den udgående kvalitetskontrol af de revisionsvirksomheder, der reviderer børsnoterede virksomheder, penge- og realkreditinstitutter samt forsikringsselskaber (PIE virksomheder). Vi søger dig der har lyst til at arbejde i et knivskarpt fagligt miljø med gode kolleger, faglig sparring og en brændende fælles interesse for at sikre efterlevelse af revisorlovgivningen. Vi er et team på 10 personer, der brænder for at levere kvalitet i et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til humor.

Spil en nøglerolle inden for kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder
Du kommer til arbejde med kvalificeret gennemgang af kvalitetsstyringssystemer, erklæringsopgaver vedrørende virksomheder med stor samfundsinteresse. Du vil også komme til at arbejde med revision af mindre selskaber, fonde, kommuner mv., samt med gennemgang af revisionsvirksomhedernes etablerede overvågnings- samt kvalitetsstyringssystemer mv.

Løsningen af opgaverne foregår naturligt i tæt samarbejde med teamets øvrige kollegaer samt Erhvervsstyrelsens andre fagområder – særligt på regnskabsområdet. Dialog er et vigtigt element i kvalitetskontrollen, hvorfor en stor del af din arbejdstid vil foregå ude hos PIE-revisionsvirksomhederne.

Et område med fokus på faglighed og dialog med erhvervslivet
Vi tilbyder et udfordrende job i et team, der bl.a. har som mål at medvirke at styrke tilliden til revisorers erklæringer. Vores arbejdsmiljø er dynamisk, spændende, uformel og præget af stor ansvarsførelse over for opgaverne. Vi arbejder generelt meget selvstændigt og selvom det til tider går stærkt, får vi tingene til at fungere med vilje og gensidig hjælp og samarbejde, gode kollegaer og højt humør.

Du kommer til at arbejde med fagligt spændende og forskelligartede kontrolsager og kommer tæt revisionsbranchen. Du har muligheden for at deltage i internationalt arbejde samt at komme tæt på beslutningsprocesserne bag udformningen af lovgivningen og reglerne på revisionsområdet, hvorved du får en unik viden og indsigt i området. Du vil endvidere få mulighed for at præge udviklingen på området, herunder kontrolindsatsen og digitale løsninger i forbindelse hermed.

I Erhvervsstyrelsen har vi fokus på fagligheden og giver dig gode muligheder for såvel personlig som faglig udvikling, og du vil få et nyt og bredere perspektiv på revision og regnskaber. Derudover tilbydes du gode arbejdsvilkår, herunder flekstid, pension og en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det er vigtigt for os, at den enkelte medarbejder mærker fleksibiliteten i arbejdstilrettelæggelsen og muligheden for medindflydelse på egne arbejdsopgaver.

Faglig stærk profil med ambitioner
Udover din uddannelsesmæssige baggrund som statsautoriseret revisor, lægger vi vægt på følgende:

  • Du har praktisk kendskab til revisorlovgivningen, revisionsstandarder og årsregnskabsloven
  • Du er god til at formulere dig og formår at kommunikere tydeligt – skriftligt såvel som mundtligt – til mange forskellige målgrupper, både faglige eksperter, virksomheder og revisorer
  • Du skal kunne levere til aftalt tid, i høj kvalitet og med styr på detaljerne – også hvis der er ekstra fart på i en periode
  • Du er i stand til både at arbejde selvstændigt og samarbejde med andre?
Om os
Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har omkring 750 medarbejdere, som arbejder på fire forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret i København på Langelinje.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed med en stærk digital dagsorden. Vi har fagligt dygtige medarbejdere, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier og data til at effektivisere vores drift og skabe ny værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.

Om ansættelsen
Ansættelsen sker som chefkonsulent efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet, og dertil forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er tale om to faste fuldtidsstillinger med tiltrædelse snarest mulig.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Susanne Thorhauge på tlf. 35 29 19 32 eller Troels Toft Sørensen på tlf.  35 29 13 98. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Cathrine Lund-Jensen på tlf. 91 33 70 38.

Interesseret?
Lyder stillingen som noget for dig? Så send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest onsdag den 11. november 2020.

Samtaler vil blive afholdt i november. Der vil blive anvendt tests i rekrutteringsforløbet.

Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her: https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs-i-erhvervsstyrelsen

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund til at søge.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.