Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

GENOPSLAG - Visitationen på det specialiserede område søger en leder til Team Social

Er du villig til at gå forrest og kan du få medarbejderne med? Drives du af at gøre en forskel for de borgere, som vi er her for - og tør du prøve nye og utraditionelle løsningerer af? - så har vi jobbet.

Du får en attraktiv mulighed for at stå i spidsen af en gruppe på ca. 11 medarbejdere, hvor du kan præge teamet med din erfaring og viden. Vi kan love en fleksibel hverdag med mange samarbejdsrelationer både i og uden for organisationen.  

Myndigheden har vokseværk og derfor søger vi en leder med tiltrædelse 1. marts 2021.

For at sikre en god og nærværende ledelse opdeles afdelingens visitationsdel nu i 3 teams. Hver af de 3 visitationsteams ledes af en gruppeleder. Hvis du finder nedenstående interessant, er du måske vores nye leder i Team Social.

Udover Team Social består Myndigheden af Team Ældre / Hjælpemidler og Team Rådgivning.
Derudover et hjælpemiddeldepot og en stabsfunktion, der har en understøttende og tværgående opgaveportefølje.

Lederen for Team Social – visitation på socialområdet – skal stå i spidsen for medarbejdere, som arbejder inden for bestemmelserne i Lov om Social Service, for eksempel med udarbejdelse af funktionsudredninger (VUM), handleplaner, behandling af ansøgninger og koordinering af kommunens indsats for voksne borgere med funktionsnedsættelser og sociale problemstillinger.

I Team Social understøttes lederen af en faglig koordinator på 15 timer pr. uge.
Der er endvidere tilknyttet administrativt personale og en konsulent.

Du vil i samarbejde med dine kollegaer og den øvrige ledelse bl.a. skulle stå for:
 

  • Understøtte videreudvikling af kvaliteten i sagsbehandling, f.eks. ved at sikre sammenhæng og effekt for borgerne gennem match mellem borgernes behov og den kommunale indsats.
  • Medvirke til udvikling af hele myndighedsområdet via din deltagelse i ledergruppen.
  • Ansvar for den daglige drift af Team Social
  • Afholde MUS-samtaler
  • Afholde trivsels- og sygefraværssamtaler 
  • Ansvar for at de faglige og administrative processer overholdes og ajourføres, herunder at der er de fornødne og hensigtsmæssige forretningsgange, arbejdsprocedurer m.v.
  • Sikre, i samarbejde med leder af Myndigheden, at der er de rette kompetencer til rådighed i teamet
  • Ansvar for, efter aftale med leder, rekruttering, coaching og afskedigelse af medarbejdere.
Du vil ligeledes skulle understøtte den faglige udvikling af området ved hjælp af en tilgang med fokus på helhedsorienteret sagsbehandling, digitalisering og tværgående samarbejde. Du vil i høj grad også skulle samarbejde med kommunens øvrige enheder og indgå i eksterne samarbejder.
 
Vi forventer:
En leder, som sætter retning og tydelighed om mål. Er lyttende og nærværende i hverdagen og god til at forventningsafstemme. Der kan skabe rammerne for et godt arbejdsmiljø i teamet.
  • Du har erfaring med ledelse.
  • Du har en mellemlang videregående socialfaglig uddannelse.
  • Du kan træffe beslutninger i komplekse sager med baggrund i stor faglighed.
  • Du skal have en solid praktisk erfaring med myndighedsområdet, og have erfaring i arbejdet med lovstof. 
  • Du skal kunne sætte opgaven i centrum og skabe resultater på grundlag af viden.
  • Du skal have en helhedsorienteret tilgang og kunne se en sag fra flere sider
  • Du skal have evnen til at udfordre fagligheden inden for rammerne.

Mere information: Leder af Myndighed & Kvalitetssikring, Rikke Mørkeberg Rasmussen, tlf. 2518 1853.

Ansøgningsfrist: 14. januar 2021

Samtaler: 18. januar 2021

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun i mod elektroniske ansøgninger.

Mere om Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.