Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

GENOPSLAG - visitator til kropsbårne hjælpemidler søges til Myndigheden i Guldborgsund Kommune

Myndigheden består af visitatorer inden for handicap- og psykiatriområdet, ældreområdet samt hjælpemiddelområdet. Faggrupperne er ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, socialrådgivere, socialformidlere og administrative medarbejdere.

Vi er i en spændende udviklings- og forandringsproces, hvor vi søger at skabe nye strukturer, arbejdsgange og processer i forbindelse med sagsbehandlingen i et stærkt fagligt miljø. Der er gode muligheder for at bidrage med dine ideer samt faglighed i denne proces og derved være med til at præge den fremtidige stilling.

I dagligdagen bliver du en del af hjælpemiddel teamet, som består af terapeuter og sygeplejersker. Du skal arbejde tæt sammen med en ergoterapeut kollega på det kropsbårne område. Kerneopgaven er at træffe afgørelser jævnfør Servicelovens § 112. De daglige opgaver er overvejende administrative og med telefonisk kontakt til borgere, samarbejdspartnere og leverandører.

Vi betragter os selv som en gruppe af ansvarlige, motiverede og omstillingsparate personer på det faglige område. Vi er samtidig lyttende og hjælpsomme kollegaer. 

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med mange udfordringer
  • Faglig kollegial støtte fra engagerede og dygtige kollegaer, hvor humor og glæde er værdsat i hverdagen.
  • Mulighed for at påvirke tilrettelæggelsen af arbejdet
  • En åben og direkte omgangsform
Vi forventer at:
  • Du har en mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse.
  • Du har lyst til at prøve kræfter med myndighedsrollen og er klar på din rolle som myndighedsperson.
  • Du er villig til at sætte dig ind i lovstof, og ud fra dette træffe afgørelser, som formidles til borgere enten mundtligt eller skriftligt.
  • Du er i stand til at foretage faglige vurderinger af borgernes funktionsnedsættelser, herunder forstå og tolke oplysninger fra læger og andre samarbejdspartnere.
  • Du trives i en travl og alsidig hverdag præget af godt humør, og hvor vi vægter den daglige sparring højt.
  • Du har administrativt flair og arbejder systematisk i din sagsbehandling.
  • Du har flair for IT.
  • Du har lyst til at være med til at præge og udvikle arbejdsområdet.
Personlige kompetencer:
  • Du kan bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Du har en positiv tilgang til opgaven.
  • Du er empatisk.
  • Du er løsningsorienteret.
  • Du er glad og humoristisk.

Ansøgningsfrist: 22. april 2018

Ansættelsessamtaler: 26. april 2018


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her