GEODIS søger elever i verdensklasse!

GEODIS Freight Forwardings mission er at være den bedste leverandør indenfor Freight management – den bedste for vores medarbejdere, kunder og leverandører. GEODIS Denmark A/S er en del af missionen og er operativt ansvarlig for at den efterleves.

GEODIS Denmark søger lige nu speditørelever til vores filial i Vejle til ansættelse hurtigst muligt.    

Har du mod på at starte et karriereforløb i en af Danmarks førende internationale transport- og logistikvirksomheder? Vil du arbejde med international kurér-, luft- og søfragt i et dynamisk miljø? Kan du levere det ekstra, som vi har brug for?

Fra første dag vil du få ansvar og lov til at løse opgaver på egen hånd.

Vi tilbyder dig

  • en spændende og udfordrende uddannelse i et dynamisk miljø
  • en international arbejdsplads
  • et selvstændigt job i et godt og velfungerende team
  • indflydelse på egen hverdag og vores fremtid

Vi forventer, at du

  • har flair for sprog og økonomi
  • brænder for at servicere vores kunder - såvel indland som udland
  • er resultatorienteret og initiativrig
  • trives i et hektisk arbejdsmiljø, hvor du også bliver udfordret
  • har et stort engagement og gå-på-mod
  • er en god teamplayer
  • er fleksibel og har et godt humør

Dette kan ske gennem eux eller eud-s med fagretning kontor. En eud-s uddannelse skal gennemføres af elever der i forvejen har en studentereksamen (hf, stx, htx,hhx).

Dette kan også ske via et grundforløb (hg2,hgv,hgs) fra en handelsskole, hvor der øverst på beviset skal stå spedition og shipping.

Er du over 25 år, skal du have en realkompetencevurdering, hvis du følger en eud-s eller eux uddannelse.

 

Dit uddannelsesforløb

Et tilrettelagt uddannelsesforløb, som er med til at sikre, at du som elev får en god uddannelse. Hos GEODIS Denmark vil du opleve en afvekslende hverdag. Under hele uddannelsen vil der være tilknyttet forskellige kontaktpersoner, som er med til at hjælpe, støtte og vejlede dig i det daglige arbejde. I løbet af de ca. 2 år som uddannelsen varer, skal du ca. 10 uger på skoleophold på en handelsskole.

GEODIS prioriterer elevuddannelsen højt og har stor fokus på den praktiske oplæring indenfor speditionsverdenen.

Har du fået lyst til at søge en stilling som speditørelev hos os – så send din ansøgning med CV og eksamenspapirer mærket ”Elev – Vejle” hurtigst muligt til: hr.ff.dk@geodis.com og senest den 8. maj 2018. Vi afholder samtaler løbende.

Vi søger dig, som ønsker at arbejde efter vores værdier – Passion, Trust, Innovation, Solidarity & Committment. Læs gerne mere om vores virksomhed på http://www.geodis.dk.

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR Manager, Anja Nørregaard Bonilla, på tlf. 36 99 80 55 eller via mail anja.bonilla@geodis.com.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her