Geografisk Fagspecialist

Har du det store overblik, og vil arbejde i et dygtigt team?

Til vores team i Signal - Drift & Vedligehold, søger vi en dygtig og selvstændig geografisk fagspecialist til vores anlæg i Jylland. Du kommer til at arbejde ud fra Banedanmarks afdeling i Aarhus, men med mødedeltagelse i København ca. én gang om måneden.

Du bliver en del af et team der har kontraktansvaret med Banedanmarks leverandører til GSM-R, transmission og telefon, og kommer til at arbejde tæt med kollega der har ansvaret for Fyn og Sjælland. Jeres primære opgave er at varetage driften og gennemføre inspektioner/ tilstandsvurdering af vores tekniske installationer.

Du bliver specialisten og øjnene i marken
Som geografisk fagspecialist får du ansvaret for at foretage inspektioner og tilstandsvurderinger af vore anlæg. Du kommer til at udføre teknisk sagsbehandling i forbindelse med forespørgsler og beskrive nødvendige fornyelser af anlæggene på baggrund af tilstandsvurderinger. En typisk uge vil være 60% – 80% i ”marken” med inspektioner og tilstandsvurderinger, resten på kontoret med rapportskrivning m.m.

Du bliver også ansvarlig for at følge op på fremdriften af vedligeholdelsesarbejdet og du deltager efter behov i driftsmøder med entreprenørerne. Du skal kunne foretage granskning af anlægsprojekter, samt være en del af processen overdragelse til drift.

Faglig baggrund
Du har en el teknisk/elektronik teknisk baggrund eller noget der ligner. Det er en klar fordel, hvis du har kendskab til nogle af de ovenfor nævnte ansvarsområder.

Det er også en fordel hvis du har et eller flere af de obligatoriske sikkerhedskurser: ”Pas på på banen”, ”Nøglekursus”, ”Laus og førstehjælp” og ”FI/SKI kursus”. Derudover har du IT-kendskab på brugerniveau, og hvis du har kendskab til SAP, er det en fordel.
Vores nye geografiske fagspecialist arbejder selvstændigt og tager ansvar for en bred vifte af opgaver. For at opretholde et godt samarbejde i teamet er det vigtigt, at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner. Du har gennemslagskraft og er i stand til at holde hovedet koldt, når det går stærkt. Det falder dig naturligt at arbejde selvstændigt og resultatorienteret – du sætter en ære i at få tingene til at ske i dagligdagen.

Som Geografisk Fagspecialist skal du udføre sikkerhedsklassificeret arbejde og derfor opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at du skal have et godt helbred, herunder normal hørelse, syn og farvesans. Hvis du er i tvivl, om du opfylder kravene, kan du læse mere på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Løn
Har du AC baggrund ansættes du i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Er du uddannet håndværker vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen for Håndværkere i staten.

Er du uddannet maskinmester vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, og Organisationsaftalen for Maskinmestre i Land.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt teamleder Per Fischer. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt da vi løbende indkalder til samtaler.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her